7 helt almindelige ulykker, der sker under sex

Se, hvilke ulykker under sex, der faktisk er ret almindelige.

author
Anja Bruneskjold

Vidste du, at det faktisk er ret almindeligt, at der sker ulykker ved sex? For selvom sex oftest er det bedste i verden, så kan der nu alligevel sagtens ske uheld i soveværelset. Og hvad gør man så?

1 Du bløder fra vaginaen

Det gør så ondt. Du har højst sandsynligt fået rifter eller hudafskrabninger. Så måske er det ret nemt at regne ud, hvordan du løser det problem. Hvis uheldet allerede har ramt dig, et det ikke sikkert, du kan gøre vildt meget. De fleste rifter i underlivet heler nemlig af sig selv. Og det går normalt rimelig hurtigt. Hvis ikke, så er du nødt til at kontakte din læge.

For at forebygge hudafskrabninger og lignende ulykker ved sex er det virkelig vigtigt, at din vagina er helt fugtet. Glidecreme er altså helt klart din ven i det her tilfælde. Hvis du bliver ved med at få smerter og rifter, er det også en god idé, at du kontakter din læge. For måske er der så en helt anden grund til, at du får rifter.

2 Du får brandsår

Hvis du er typen, der ofte får brandsår på kroppen, når du har sex, så er du nok også typen, der har sex alle mulige andre steder end i sengen. Og det kan altså godt resultere i adskillige ulykker ved sex. Hvis du for eksempel gnider mod et gulvtæppe, kan du få brandsår og mærker, der giver ubehagelig kløe og smerter.
Der er ikke supermeget at gøre for at undgå det her. Medmindre du er villig til at have sex andre steder – eller måske prøve at lægge et blødt tæppe, en dyne eller noget tredje henover gulvtæppet. Hvis uheldet alligevel er ude, er det vigtigt, du sørger for at desinficere og vaske såret. Kom en helende creme på såret, og lad det få luft.

LÆS OGSÅ: Derfor gør et æble om dagen dig mere tændt

3 Du har glemt en tampon

Det lyder måske skørt – men det sker faktisk. Og det sker også oftere, end du måske lige er klar over.
Faktisk er der flere, der først kommer i tanke om, at de har en tampon siddende, når de er er færdige med at have sex. Og så sker “ulykken”. Panikken overtager. Men her er det bedst et slappe heeeelt af. Vent et kvarters tid – så er din vagina ved at være tilbage i sin normale størrelse, og du kan lettere få fat i tamponen. Sæt dig på hug, og pres en smule. Før derefter to til tre fingre op i skeden, og tag fat om tamponens ende. HVIS det ikke lykkes dig at få tamponen ud, er du nødt til at kontakte din læge.

4 Du putter ting op i numsen

Og det skal du slet ikke holde op med! Men måske er det værd at overveje nøje, HVAD du putter derop. Ting, du ikke så nemt kan få fat i, når du har stukket det op, er generelt en dårlig idé. Det kan hurtigt ende i en de værste ulykker ved sex, hvis du putter store, runde ting op i numsen.

5 Du får skader i ryggen

Det er desværre ikke sjældent, at der sker rygskader og andre ulykker ved sex, når du ridder ham. Når du sidder øverst, kan du nemt komme til lige at lave et twist eller et ryk, der gør SÅ ondt. Det er smart at komme is på, så du mindsker inflammationen. Bagefter kan det være rart med en varmepude eller et tæppe, så musklerne omkring kan slappe af. Det kan være rart at tage en Panodil, hvis smerterne er helt uudholdelige.

6 Du tager mad med i seng

Det kan godt være ret frækt at inddrage mad, når I har sex. Men det kan virkelig også gå galt. Hvis din kæreste synes, det er en god idé at give dig oralsex, lige efter han har spist chili, bør du helt sikkert stoppe ham. Det vil højst sandsynligt være meget smertefuldt for dig og din klitoris. HVIS du alligevel befinder dig midt i ulykken, må du ty til vand og mild sæbe. Det handler simpelthen om, at du skal neutralisere det område, der brænder. Du kan også forsøge dig med fed, neutral yoghurt. Det både køler og neutraliserer.

7 Hans penis brækker

Selvom hans penis ikke er udstyret med knogle, kan den nu alligevel godt brække. Den kan i hvert fald bøje så meget, at de “rør”, der bliver forsynet med blod, når penissen bliver hård, kan gå i stykker. En brækket penis er ikke én af de ulykker ved sex, som vi hører særlig meget om. De sker nemlig kun yderst sjældent. Men NÅR de sker, er det oftest, fordi man har haft hård sex, hvor penissen kommer ud i positioner, hvor kroppen siger fra.

Kilde: Women’sHealth

LÆS OGSÅ: 6 personer afslører de vildeste og mest udfordrende ting, de har lavet i sengen