6 piger afslører det mest akavede, de har oplevet under sex

Har du også oplevet akavede situationer under sex, der minder om disse?

author
Anja Bruneskjold

Der findes bare de der akavede situationer, vi ALLE SAMMEN oplever under sex. Heldigvis er det jo ikke jordens undergang, og vi overlever jo altid og griner ofte bare af situationen. Måske kan du nikke genkendende til de her akavede situationer under sex, som disse seks piger har oplevet?

1 Brun sæd

“Jeg så en fyr, der var fire år ældre end mig. En dag da jeg besøgte ham, spurgte han, om vi ikke skulle prøve analsex. Jeg havde aldrig prøvet det før. Det var egentlig rart, og han kom oppe i mig. Men da sæden kom ud på hans (hvide!) lagen, var det pludselig en helt anden farve. Det var SÅ akavet og flovt – og han grinede bare af, at jeg blev så febrilsk. Jeg vaskede hans lagen og tog hjem. De var en aaalt for akavet oplevelse.”

2 Med på en lytter

“En aften havde jeg sex min daværende kæreste. Hendes far stod åbenbart ude foran døren … Efter et stykke tid kunne vi høre, at han hostede og spurgte: ‘Er I færdige nu?’ Ret akavet.”

3 Vil du nulre mine kugler?

“Jeg havde aftalt at mødes med en fyr fra Tinder og have sex hjemme hos mig. Da vi skulle til at gå i gang, fik han pludselig fremstammet, at han led af præstationsangst, og at han derfor ikke kunne få den op at stå. Han ville have mig til at nulre hans kugler, mens han gav sig selv et handjob. Jeg lå nøgen ved siden af ham og nulrede hans boller til ukendelighed. Der skete aldrig en skid. Til sidst undskyldte han og tog tøj på. Så gik han hjem.”

Læs også: 7 piger indrømmer: De skøreste ting, vi har gjort i jalousi

4 Forsvundet kondom

“Det var min første gang. Fyren, jeg var sammen med havde kondom på, og alt var fint. Da han trak sig ud, viste det sig dog, at kondomet ikke sad på. Det var ikke lige til at se, for det sad oppe i mig. Uden at spørge stak han pludselig bare hånden op i mig for at trække kondomet ud. Det er noget af det mærkeligste, jeg har oplevet.”

5 Blod i hele sengen

“Jeg var til min daværende kærestes fødselsdag, hvor jeg skulle møde hele hans familie for første gang. Vi blev SÅ fulde i løbet af aftenen, og vi ville gerne have sex. Vi lagde os i hans onkels seng – det var vores første gang sammen. Da vi var færdige, kom min kærestes søster ind – og derefter resten af familien. Min kæreste havde blod på sit tøj, og der var også blod i sengen. Jeg havde simpelthen fået min menstruation under akten. Hans familie begyndte at snakke med hinanden om, hvorfor der var blod ud over det hele. Vi var hurtigt ude af døren, men vi måtte komme igen dagen efter og undskylde og vaske lagener.”

6 I en liiille båd, der gyyynger …

“En af de mest akavede situationer under sex var da jeg begyndte at synge en eller anden gammel sang, mens vi havde sex. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg gjorde det – jeg ved SIMPELTHEN ikke, hvad jeg tænkte på. Nogle gange er jeg bare et ret useriøst menneske.”

Læs også: 9 piger indrømmer: Vores pinligste historier med porno