6 ting, du skal vide om analsex – også selv om du ikke dyrker det

Disse ting er gode at vide om analsex

author
Søs Lytjohan

Analsex kan virke enormt skræmmende, for det må da gøre ondt at få noget op i det hul. Måske du har haft en dårlig oplevelse, hvor han bare stak den op i dig, selvom du ikke var klar. Måske havde I snakket om analsex, og I ville begge gerne, og du troede, du var klar, men det gjorde stadig ondt. Så var du nok ikke klar. Derfor kan det også være rart med nogle tips til analsex, og dem har vi til dig.

Om du er tilhænger af analsex eller for længst har kastet håndklædet i ringen, når det kommer til analsex, så er de her seks ting ret gode at vide.

LÆS OGSÅ: 4 ting, han kan gøre ved din nummi, som ikke er analsex

Her er seks tips til analsex

1 Tag en slapper

Hvis du spænder i numsen, kommer det til at gøre rigtig ondt. Se det som om, du lukker for adgangen ind, så tag dybe vejrtrækninger, hvis du er lidt nervøs, og så slap af.

2 Gå på toilettet inden

Mange har ikke analsex, fordi de frygter, at hans pik vil blive beskidt, når han trækker sig ud. Hvis du går på toilettet og laver nummer to inden, så er det i hvert fald ikke en hindring længere.

3 Husk smørelsen

Brug glidecreme eller mandelolie til at gøre det hele lidt smooth. Faktisk meget mere smooth. Det er som om, at smørelsen gør det langt nemmere at komme ind og gør det meget mere behageligt. Du kan sagtens sammenligne det med almindelig sex – det er heller ikke særlig rart, hvis du ikke er våd. Hvis I hverken har glidecreme eller mandelolie, så er spyt lige så godt – vand udtørrer ironisk nok.

4 Start småt

Hvis hans pik bare stikkes op uden nogen form for forberedelse, er det en ret voldsom oplevelse, og det vil gøre megaondt. Det kræver lidt mere forberedelse end ved almindelig sex, men det er det værd. Start småt. Få ham til at nusse lidt med fingeren, inden han trænger ind, og brug tid på det, så du bliver smidig.

5 Det føles forskelligt fra mand til mand

Hvis du har haft en dårlig oplevelse med analsex, betyder det ikke, at det aldrig bliver noget for dig. Det kan være, at du slapper mere af med din nuværende partner, eller at han tænder dig og forbereder dig på analsex på en bedre måde, end dine tidligere sexpartnere har gjort.

6 Du kan blive stimuleret foran samtidig

Bare fordi the action sker i det bagerste hul, betyder det ikke, at du ikke kan få lidt nydelse foran samtidig. I kan bruge en vibrator, en dildo eller han kan (eller du selv kan) røre dig imens. Hvis du får en orgasme, vil den være virkelig intens, fordi du også bliver stimuleret i numsen. Ikke tosset.

Har du nogle gode tips til analsex?