7 nye sexlege, der styrker jeres forhold

Nye sexlege giver dit forhold nærvær, og giver jer et stærkere forhold

author
Søs Lytjohan

Hvis du hører til en af dem, der godt kan lide, at der sker lidt nyt på sexfronten en gang imellem, så er det nu, du skal læse videre. For der er ikke noget som nye sexlege, der kan pifte sexlivet op. Og nej nej, vi snakker ikke om sexlege, der kræver en hulens masse forberedelser, eller som er dyr at udføre. Vi snakker om sexlege, der skruer op for nærværet, uden det er kedeligt, og som vil gøre jer stærkere som par.

Læs også: 5 fyre afslører: Dette er det bedste sexlegetøj til sex med kæresten

1 Strip-bordtennis

I skal stille spisebordet, så I forestiller jer, at det er et bordtennis bord. Stil seks kopper i en trekant i hver ende af bordet, og tag en bordtennisbold. I stiller jer for hver jeres ende, og så skiftes I til at kaste bolden. Når den lander i koppen, skal modstanderen smide et stykke tøj, og koppen fjernes. Den første, der har ramt alle seks kopper, får lov til at bestemme, hvad der skal ske af frække sager først.

2 20 frække spørgsmål til professoren

Det her er en af de nye sexlege, I kan lave, mens I kører bil eller bare er derhjemme. Pift “20 spørgsmål til professoren” op, så I skal gætte hinandens fantasier. Spørgsmålene kan være “Foregår det i sengen?” eller “Er det rollespil?”. Det er en sjov måde at snakke om noget, I måske ikke har snakket om endnu, fordi det kan være lidt grænseoverskridende.

3 Gemmeleg med sexlegetøj

Gem forskelligt sexlegetøj i jeres lejlighed. Det kan for eksempel være vibrator, håndjern og bånd til øjnene. Din fyr skal lede efter dem, og når han finder et stykke legetøj, skal I bruge det, inden han skal finde det næste legetøj.

4 Hvad vil du helst?

Læg jer på sengen, og skift med at stille hinanden nogle “hvad-vil-du-helst?”-spørgsmål. Stemningen vil helt sikkert blive sexet med alle de forestillinger, I skal igennem.

5 Gætteleg

Når din mand er nøgen, skal du give ham bind for øjnene. Dril ham med sexede ting som at kærtegne ham med dine trusser, eller hæld lidt chokoladesovs på ham, og slik det af med tungen, og han skal gætte, hvad det er, du bruger. Gå ikke videre til næste ting, før han har gættet det, så du skal måske prøve at gøre forskellige ting ved ham, før han gætter rigtigt.

6 Frække terninger

Du må lige forbi en sexlegetøjsforretning, hvis du ikke har et par frække terninger liggende derhjemme. Når I slår med terningerne, vil der stå, hvad I skal gøre, og hvor på kroppen, det skal gøres.

7 Tantra-app

Download en app med forskellige sexstillinger fra tantras verden. I kan eventuelt stille et ur til hver stilling og så skifte stilling igen, når uret ringer.

Kender du andre nye sexlege, man bare MÅ kende?