Den RIGTIGE årsag til, at du skal lave lyde under sex

Foto/ Shutterstock

author
Anja Bruneskjold

Lyder det skørt? Det er det faktisk ikke. En undersøgelse viser nemlig, at det er godt for dig at lave lyde under sex. Det skriver Daily Star.

Hvis du godt kunne tænke dig at spice dit og kærestens sexliv lidt op, så er der naturligvis flere ting, I kan gøre. Men I nogle tilfælde kan det faktisk være noget så simpelt som at lave lyde under sex. Yes, den er god nok.

Læs også: 4 nye vaner, der VIRKELIG ændrer dit sexliv

HVORFOR er det godt at lave lyde under sex?

Det helt korte svar er, at det hjælper dig med at nå klimaks. Rigtig mange piger har megasvært ved at få orgasme under sex – men måske kan det hjælpe at gøre lidt ekstra ud af at lave lyde under sex? Det er da helt klart et forsøg værd.
Det KAN selvfølgelig også være, at du og din sexpartner har det med at bruge alle mulige sexstillinger, der i virkeligheden forhindrer dig i at få orgasme. Så dem kan I prøve at undgå. Og ellers skal du altså bare komme med alle de lyde, du kan. Næsten. Lyde, der indikerer, at du nyder jeres sex. Det skal ikke være på kommando. Du skal mere koncentrere dig om at give slip og nyde det.

I undersøgelsen blev det i hvert fald tydeligt, at de par, der gav den gas med lydene under sex, var meget mere tilfredse og havde det sjovere på lagenerne sammenlignet med dem, der IKKE lavede lyde.

De par, der lavede lyde under sex (både mænd og kvinder), var også mere selvsikre. Og i stedet for at FORTÆLLE deres partner, hvad de godt kunne tænke sig i sengen, så havde de stor succes med i stedet at guide partneren ved hjælp af lyde. I samme forbindelse blev det nemlig klart, at det der med klart og tydeligt at tale med partneren om, hvad man kunne tænke sig i sengen, ikke nødvendigvis gjorde folk mere tilfredse. Der var altså ikke noget ved undersøgelsen, der viste, at det med sikkerhed hjalp at TALE med sin partner (selvom vi nu synes, at det kan være en god idé). Lydene derimod – det var noget, der i den grad virkede for forsøgspersonerne.

Læs også: Denne metode giver dig den VILDESTE orgasme