Denne ENE ting afgør, hvor ofte du har sex

Hvor ofte du har sex afhænger faktisk af, hvordan du har det indeni. Se bare her!

author
Anja Bruneskjold

Måske har du slet ikke overvejet, at der særligt er én ting, der afgør, hvor ofte du har sex. Men det ER der faktisk. Og det handler om din alder. På et tidspunkt når du nemlig en alder, hvor dit sexliv stensikkert peaker. Men hvad med bagefter? Se her, hvad et studie viser.

Henover en tiårig periode undersøgte en række forskere cirka 1200 personer. De var alle minimum 50 år gamle og skulle alle svare på spørgsmål omkring, hvor tilfredse de var med deres sexliv. De skulle blandt svare på, hvor ofte de havde sex, hvordan kvaliteten af deres sex var, og hvor interesserede de overhovedet var i sex. Derudover ville forskerne gerne vide mere om personernes alder. Men ikke deres rigtige alder – den alder, de FØLTE, de havde.

Læs også: Derfor falder han altid i søvn LIGE efter sex

Din alder bestemmer, hvor ofte du har sex

Og ja … Det handler om alder. Men det handler altså i ENDNU højere grad om, hvilken alder, du FØLER, du har. Undersøgelsen viste nemlig, at de personer, der følte sig gamle (ligegyldigt, om de var det eller ej), var også mindre interesserede i sex. Og det sex, de havde, var de laaangt fra tilfredse med.

I løbet af de 10 år, som studiet varede, var der naturligvis masser af ændringer i forsøgspersonernes sexlyst. Men det pudsige var, at de, der i forvejen FØLTE sig ældre, da forsøget startede, jo bare fortsatte med den udvikling. Det er altså din nuværende indstilling og følelse af din alder, der afgør, hvor ofte du har sex, når du bliver ældre.

Du lever også længere

Samme undersøgelse viser også, at de, der føler sig yngre end deres alder, faktisk også lever længere. Så hvor ofte og hvor meget du har sex, afhænger altså i den grad af, hvordan du har det indeni. Men det samme gør sig altså gældende, når vi taler om, hvor langt et liv du har foran dig.

Læs også: SÅ få piger får orgasme under sex