Derfor bør du have sex lige efter aftensmaden

Kan det virkelig passe, at kvinder bør have sex efter aftensmaden? Det er der, ifølge en ny undersøgelse, noget, der tyder på.

author
Anja Bruneskjold

Det kan godt være, du allerede har prøvet det der med at få din kæreste eller sexpartner til at røre dig bestemte steder på kroppen – liiige som du bedst kan lide det. Men har du prøvet at bede ham røre dig de steder lige efter aftensmaden? En undersøgelse viser nemlig, at sex efter aftensmaden, vil give kvinder større tilfredsstillelse i sengen.

Hvorfor er det godt at have sex efter aftensmaden?

Det kan måske virke ret skørt, at kvinder skulle opnå særlig stor tilfredsstillelse lige efter aftensmaden. For umiddelbart kunne det godt være et tidspunkt, hvor de fleste meget gerne vil undgå at have sex, fordi man ofte er mæt – og nogle gange oppustet.

Men i en undersøgelse blev en række kvinder, der ikke havde spist i otte timer, bedt om at kigge på en masse forskellige billeder. Nogle af billederne var neutrale, mens andre var mere romantiske. Kvinderne var ligeglade med billederne – de viste i hvert fald ingen særlig interesse for dem, mens de var sultne. Da de derimod fik noget at spise og var mætte, blev alting helt anderledes. Da kvinderne fik vist billederne igen, reagerede de nemlig på de romantiske billeder.
Det viste sig, at kvindernes hjerner pludselig tænkte flere sexede tanker, når de så på billederne. Og i den forbindelse lavede forskerne altså en kobling mellem mæthed og lysten til sex. Så hvis kvinder er mætte og tilfredse, vil de derfor også have mere lyst til sex OG opnå større tilfredsstillelse. Gad vide, om det også gælder mænd?

SKAL det være efter aftensmaden?

Umiddelbart er der ikke noget, der direkte beviser, at det lige er efter aftensmaden, der er det bedste tidspunkt at have sex på. Det kan i princippet også være efter andre måltider i løbet af dagen. Ofte kan det bare være mest praktisk efter aftensmaden, fordi mange mennesker enten har studier eller arbejde i løbet af dagen. Og her kan det derfor godt være liiidt vanskeligt at dyrke sex.

Læs også: Det BEDSTE trick, der giver dig orgasme på under 3 minutter