Kan man have sex på badeværelset?

Sex

Derfor burde du ALDRIG have sex på badeværelset

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den november 6, 2018

Har du mon nogensinde haft sex på badeværelset? Måske har I prøvet at sidde på toilettet eller håndvasken? Måske har I bare hygget jer under bruseren? Uanset hvad, er det faktisk slet ikke så godt at have sex på badeværelset. Tjek selv de her seks grunde ud, og se, om du stadig har lyst.

Læs også: 7 ting, piger gør efter sex, men aldrig vil indrømme

Bakterier

Et badeværelse er en bakteriebombe uden lige. Og det kommer du også til at mærke, når du har sex på badeværelset. Det er selvfølgelig bakterier, du bliver udsat for hver dag, men jo mere tid du bruger derude, jo flere bakterier bliver du også udsat for. Det siger sig selv. Tænk lige over det, næste gang I sætter jer på toilettet for at have sex.

Fald

I tænder bruseren og gør klar til et langt, lækkert bad sammen, som nok skal bestå af lidt mere end bare at blive ren. Men I havde ikke lige tænkt over, at der er stor risiko for, at en af jer falder. For der bliver altså glat i sådan et bad. Sæbe og vand er en dårlig kombi, når det samtidig skal kombineres med mærkværdige sexstillinger, fordi der ikke er alverdens plads. AV!

Dyre VVS’er

I får en god idé. I bruger vasken som redskab. En af jer læner sig op ad vasken eller sidder måske ovenikøbet ovenpå den. Men pludselig siger det KNÆK, og vasken er gået i stykker. Den er smadret og har samtidig revet nogle rør med sig. Argh. En VVS’er skal der til. Og han er altså ikke billig! Det var en dyr omgang sex, hvad?

Sæbehelvede

Der er rimelig meget sæbe forskellige steder på et badeværelse. Det kan vi vist ikke rigtig komme uden om. Og det er derfor også ret svært at komme uden om sæben, hvis du har sex på badeværelset. Det kan faktisk ende i et sæbehelvede, hvor både du og din partner har sæbe UD OVER det hele. Sæbe i munden smager for eksempel slet IKKE godt, og sæbe i øjnene er SÅ ubehageligt.

Toiletbørsten

Forestil dig, at toiletbørsten vælter. Den rammer din fod, og det gør al den klamme væske fra børstens skål også. Fyyyyyy for den lede! Så har man vist ikke lyst til andet end bare at løbe skrigende væk.

Dørhåndtaget

Ups. Du blev taget op af døren, og nu sidder dørhåndtaget fast i nummi. Det er måske ret usandsynligt, men det KAN altså ske! Okay, okay, det kan også ske ved alle andre døre i hjemmet – men så overvej de bakterier, der sidder på netop badeværelseshåndtaget. Og som altså nu sidder i nummi.