Hvordan kan man få orgasme hurtigt?

Sex

Det BEDSTE trick, der giver dig orgasme på under 3 minutter

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den december 11, 2018

Det er ikke, fordi der kun findes én enkelt metode, der hjælper dig med at få orgasme hurtigt. Der findes for eksempel flere forskellige sexstillinger, du helt sikkert bør prøve … Men der er faktisk også en anden ting, du kan gøre.

Kivinmetoden – orgasme på under tre minutter?

Yes, du læste rigtigt. Der findes faktisk en særlig form for oralsex, kivinmetoden, der kan give dig orgasme på under tre minutter. Det virker måske liiidt teknisk, men det er faktisk ikke så svært, når først I fanger metoden. Ellers kan I jo også bare tage det som en udfordring.

Læs også: Alle kvinder kan opnå en sprøjteorgasme: Kræv din

Sådan gør du med kivinmetoden

Måske er du vant til, at den, der giver dig oralsex, har sit hoved mellem dine ben – at du har et ben på hver side af giverens hoved. Med kivinmetoden er det anderledes. Der skal giveren komme ind fra siden og så slikke dig derfra. På den måde kommer tungen automatisk til at slikke på et meget større område omkring klitoris – og det føles altså reeet skønt!
Samtidig skal giveren koncentrere sig om andre ting også … Med den ene hånd skal din sexpartner tage fat omkring klitoris med pege- og tommelfinger. Ikke hårdt. Men på en måde så klitoris ligesom bliver tydelig – hold en finger cirka en centimeter på hver side af klitoris.
Med den anden hånd er det langefingeren, der skal i brug. Her skal din sexpartner placere fingeren på dit mellemkød for at kunne mærke de vibrationer, der opstår, når din orgasme er lige ved at være der.

Hvad skal man gøre, når man kan mærke orgasmen?

Det smarte ved kivinmetoden er jo, at din partner kan mærke, hvor tæt du er på en orgasme. Lige inden du er ved at komme, vil det altså være superlækkert, hvis du bliver slikket LIGE PÅ klitoris – ikke nær så meget rundt om. Du vil få orgasme hurtigt, fordi du bliver stimuleret ekstra meget – OG det hele vil føles meget intenst. Det kræver måske lidt øvelse – men når I har den, vil det virkelig være alle anstrengelserne værd.

Læs også: Fuckboy afslører: Disse tricks bruger jeg for at få dig med hjem