Disse sexstillinger giver dig både træning og nydelse

Sexstillinger og træning hænger unægteligt sammen

author
Emilia Jacobsen

Vi har jo egentlig fået afklaret, om sex tæller som træning, og hvilke træningsøvelser der giver bedre sex. Men har vi snakket om sexstillinger og træning? Nej, så lad os komme i gang med at finde ud af hvilke sexstillinger, der træner de forskellige dele af kroppen. Der ER nemlig en sammenhæng mellem bestemte sexstillinger og træning. Klik videre, og se, hvilke sexstillinger du skal til at dyrke noget mere.

[banner]

Missionæren

Her ligger du på ryggen, så for at du kan få træningen ind, skal der lidt mere til fra din side end en død søstjerne. Helt naturligt vil missionærstillingen træne din core og dine ben, men du har også mulighed for at træne ballerne. Det gør du ved at presse ballerne godt sammen, imens I er i gang – og det er både godt for ballemusklerne og orgasmerne!

Cowgirl

Så er det din tur til at være ovenpå. Det træner ligeledes din core, fordi du skal sidde oprejst. Et godt tip er, at du suger maven ind og trækker skuldrene tilbage, så du sidder helt perfekt. Du har mulighed for at øge bentræningen her ved at mase dine lår stramt ind mod fyren, mens I er godt i gang. Han får endnu mere nydelse, og dine benmuskler vil elske dig for det.

Hvis du vil have en ekstra bentræning ud af det, og en ekstra sexudfordring for den sags skyld, kan du stille dig helt op og herefter squatte ned på ham. Bare start i et helt roligt tempo, så I kommer ind i rytmen, for det kan være lidt tricky.

Doggystyle

Din core har virkelig mange muligheder for at blive trænet i de forskellige sexstillinger – også i doggystyle. Når du ligger på alle fire, skal du nemlig bruge kræfter på at stabilisere dig selv, og det kan din core godt lide. Du har her muligheden for at træne den øvre del af kroppen ved at placere dine hænder på en væg foran dig og bevæge dig frem og tilbage, mens han tager dig. På den måde træner du dine arme og skuldre.

Stående

Stående sex er ikke altid lige let. Derfor siger det sig selv, at dine muskler også kommer på arbejde. Hvis I står ansigt mod ansigt, og du vikler det ene ben rundt om ham, vil det ben, du står på, blive trænet godt og grundigt. Samtidig vil din core, jep igen igen, konstant være beskæftiget. Husk at skifte mellem, hvilket ben der holder balancen en gang imellem, så du ikke får trænet det ene mere end det andet.

Lotus

Få fyren til at sætte sig ned, og sæt dig så ovenpå ham med ansigtet mod hans. Vikl så dine ben stramt omkring ham. På denne måde vil dine ballemuskler blive trænet, og din core vil være på overarbejde, fordi du skal sidde ret op. Det gælder om at holde godt fast i fyren med dine arme, og derfor bliver de også trænet. Det er bedst både for træningen og nydelsen, hvis du virkelig får strammet benene godt rundt om ham.

Sexstillinger og træning kan altså sagtens hænge sammen, det er bare om at komme i gang!

Kilde: pretty52.com