Dit stjernetegn afslører, hvilken sexstilling der er bedst for dig

Her er den bedste sexstilling for dig

author
Emilia Jacobsen

Du har nok prøvet lidt forskellige stillinger i sengen – de intime, de bedste til at få orgasme eller måske fyrenes favoritstillinger? Men har du nogensinde fulgt astrologiens og stjernernes råd i sengen? Så er det nu. For lige her kan du få svaret på, hvilken sexstilling der passer bedst til dig i forhold til dit stjernetegn. Jep, du kan finde DIN bedste sexstilling. Klik videre, og find dit stjernetegn, så du kan benytte stillingen hurtigst muligt.

Vædderen – 21. marts til 19. april

Vædderen er altid til stede, når der opstår en udfordring. For vædderen handler sex om kontrol og erobring, og derfor vil det bedste altid være, at du sidder øverst. Vædderen er desuden den spontane elsker, og derfor kan du finde på at have sex, hvor som helst, når som helst.

Din ideelle sexstilling: Omvendt cowgirl.

Sådan gør du: Fyren ligger på ryggen, mens du sætter dig øverst på ham med din numse mod hans overkrop, så du har ansigtet mod hans fødder. Lad ham gribe fat om din talje eller ben. Det er dig, der styrer showet og har fuld kontrol over, hvad der skal ske. Vælg det tempo og den rytme, du foretrækker.

 

Tyren – 20. april til 20. maj

Tyrens vigtigste kendetegn er at modtage og give sensuel og fysisk kontakt. Du har en instinktiv forståelse af, hvordan du tænder nogen og bruger bestemte forførelsesteknikker som for eksempel stearinlys for at sætte stemningen. Tyren er meget følsom af natur, og derfor foretrækker du en traditionel tilgang til sex. Derfor har du det bedst ved det, du plejer, og det der virker.

Din ideelle sexstilling: Omvendt ske

Sådan gør du: Læg jer først i missonærstillingen, og drej så sammen om på siden, så I vender mod hinanden og bruger armene til at støtte jeres overkroppe. På den måde er I på en måde stadig i missionærstillingen og kan derfor kigge hinanden i øjnene og have fuld kropskontakt.

 

Tvillingen – 21. maj til 21. juni

Tvillingen er nysgerrig og altid klar til at flirte, og du foretrækker at tilbringe tid med forskellige partnere, indtil du finder den rigtige. Hvis tvillingen skal blive helt tilfredsstillet, har du brug for at føle spænding, variation og lidenskab i et forhold.

Din ideelle sexstilling: Doggy style

Sådan gør du: Læg dig på alle fire, mens fyren tager dig bagfra. Stillingen kræver mere arbejde fra fyren, og du skal derfor bare følge med.

 

Krebsen – 22. juni til 22. juli

Krebsen er ikke til one-night stands, men vil hellere fokusere på den følelsesmæssige intimitet med fyren. Lige så snart du er følelsesmæssigt engageret, stopper du aldrig med at ville tilfredsstille alle de seksuelle behov, fyren har.

Din ideelle sexstilling: Trillebøren

Sådan gør du: Læg dig på dine hænder og fødder, og få fyren til at samle dig op ved bækkenet, mens du tager fat om hans talje med dine lår. Du får trænet arme, mens han er ansvarlig for akten.

 

Løven – 23. juli til 22. august

Løven er eventyrlysten, sjov og meget energisk, når det kommer til sex. Og vigtigst: Du elsker drama. Det vil sige champagne, østers, satin sengesæt, violinspil i baggrunden. Der skal masser af forspil til, og det vil slet ikke gøre noget, hvis der er et spejl eller to, hvor du kan se dig selv i akten.

Din ideelle sexstilling: Lille spejl på væggen der

Sådan gør du: Stå foran håndvasken, mens fyren tager dig bagfra. I vil få øjenkontakt i spejlet over vasken, men også få en udsigt over hinandens kroppe.

 

Jomfruen – 23. august til 22. september

Jomfruen er taktisk og metodisk, og det gør dem gode i sengen. Du er ikke god til at udtrykke dine følelser direkte, men du viser følelserne i soveværelset i stedet. Dit motto er: Øvelse gør mester, og du vil gerne hele tiden videre, så derfor skal fyren være tålmodig og øve nye stillinger igen og igen.

Din ideelle sexstilling: Den varme stol

Sådan gør du: Du skal bruge en pilates/træningsbold, som fyren skal sidde på med fødderne solidt plantet på jorden. Når han er stabil, skal du bakke mod ham og sætte dig mellem hans ben. Tag fat med dine hænder om hans knæ, mens han holder dine hofter. Det bliver vanskeligt, for det kræver balance fra både dig og fyren, men det gør det bare endnu sjovere. Og så må I jo øve igen og igen og igen…

 

Vægten – 23. september til 22. oktober

Vægten har altid et ønske om, at forholdet skal være i balance. For dig skal sex være fair og lige, og det betyder, at du sigter efter at tilfredsstille fyren fuldstændig, men forventer det samme til gengæld.

Din ideelle sexstilling: 69’eren

Sådan gør du: Fyren ligger på ryggen (eller du gør), og du lægger dig oven ham, så du har ansigtet mod hans fødder. Nu har I begge adgang til de gode områder, og så kan I snakke sammen om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

 

Skorpionen – 23. oktober til 21. november

Skorpionen er lidenskabelig og selvbevidst, og du er den perfekte leder i soveværelset. Du vil være i kontrol, og fordi det ikke er helt nemt for dig at udtrykke dine følelser, gør du det under sex i stedet.

Din ideelle sexstilling: Amazon-krigeren

Sådan gør du: Fyren ligger på ryggen med knæene op mod brystet. Du skal nu sætte dig i hug på ham, så hans ben kan gribe om dine hofter. Her får du mulighed for kontrol i forhold til tempo og rytme.

 

Skytten – 22. november til 21. december

Skytten har et ry som seksuel eventyrer, og derfor går alt an for dig. Forspil er især vigtigt, og det kan for eksempel være med legetøj og rollespil, så det bliver sjovt. Skytten er en seksuel atlet, så det er om at være klar til hele natten.

Din ideelle sexstilling: Lean back

Sådan gør du: Fyren ligger på ryggen, og du sidder oven på ham, som om du skal lige til at lave en bro. Hvis du er fleksibel nok, så læn dig tilbage, så dit hoved er mellem fyrens ankler. Fyren tager fat om dine hofter, så I kan styre bevægelserne.

 

Stenbukken – 22. december til 19. januar

Stenbukken er hemmelighedsfuld. Du er stærk og instinktivt sensuel, og det betyder, at du nyder langsom sex, og din selvkontrol vil gøre det muligt for dig at bruge lang tid.

Din ideelle sexstilling: Sidesaddel

Sådan gør du: Fyren skal ligge ned med bøjede knæ og spredte ben. Du skal nu sætte dig på ham, så dit ene lår er placeret på ydersiden af hans ene ben, og dit andet lår er placeret mellem hans ben. Det er lidt tricky at finde den præcise stilling, og I skal være lidt twistede, men når I bevæger jer langsomt frem og tilbage, bliver det skønt for jer.

 

Vandmanden – 20. januar til 18. februar

Vandmanden er åben og fantastifuld. Der er intet, du elsker mere end at have en interessant samtale, og du vil helst have en følsom fyr, der ikke er for stædig. Forholdet skal være meningsfuldt for dig.

Din ideelle sexstilling: Face-to-face

Sådan gør du: Sæt jer overfor hinanden, og glid ind i hans skød, så du sidder oven på ham. Dine ben er bag hans ryg, og hans ben er bag din. Fyren skal samle sine fødder, så han laver en V-formet holder til dig. Det kan både gå hurtigt og langsomt i denne stilling, og det gode er, at I har mulighed for at se hinandens udtryk hele tiden. Prøv det eventuelt i badet.

 

Fisken – 19. februar – 20. marts

Fisken er tænksom og uselvisk. Du elsker at hjælpe dine nærmeste uden at forvente noget tilbage. Fisken er meget romantisk, så når det kommer til rollespil, vil der opstå nogle meget eventyrlystne seksuelle udskejelser.

Din ideelle sexstilling: Frøen

Sådan gør du: Fyren lægger sig fladt på ryggen, og du sætter dig oven på ham med dine ben spredt så langt ud, som du kan. Placér dine hænder på hans bryst, så du får balancen, og ryk så frem og tilbage.

Kilde: popsugar.com