EN ting du, kan gøre med din kæreste, hvis I vil have et bedre sexliv

Du behøver ikke at have et dårligt sexliv, fordi du gerne vil have et bedre sexliv.

author
Søs Lytjohan

Det er langt fra, fordi vi siger, I har et dårligt sexliv. Men det kan være supergodt med lidt variation eller måske endda lidt sexlegetøj. Det kan måske gøre jeres sexliv endnu bedre. Nogle gange kan det jo også bare være rart med lidt forandring? Hvad skal I så gøre for at få et bedre sexliv?

Snak om det

Selvom det lyder simpelt, så er sex noget af det sværeste for os at snakke med vores kæreste om. Vi er så bange for at såre den person, vi elsker allerhøjest – eller selv at blive såret. Det er faktisk sværere end at snakke med vores veninder om nogle ting, der irriterer os i vores venskaber. Det er ærgerligt, for et bedre sexliv betyder faktisk ret meget i et forhold. I hvert fald for mange.

Hvis du har svært ved at snakke med din kæreste om jeres sexliv, så husk på, at han synes, det er lige så svært. Han vil jo heller ikke såre dig. Men kommunikation er så vigtigt i et forhold – også når det kommer til sexlivet. Det er også sådan, I kommer helt tæt på hinanden og lærer hinanden endnu bedre at kende. Er I meant to be, vil jeres kærlighed også vokse sig stærkere ved at snakke om dybe og svære emner sammen.

Andre måder at starte snakken på

Hvis du synes, det er svært at begynde at snakke om det ud af det blå, kan det gribes lidt anderledes an. Foreslå ham, at I begynder at høre en rigtig sjov podcast, hvor der bliver læst op af erotiske noveller eller bøger. I vil helt sikkert grine vildt meget af emnet og få et mere afslappet forhold til det. Det lukker op for muligheden for at tale om ting, I kan lide, ikke kan lide eller de ting, I gerne vil prøve.

I kan prøve at lytte til My dad wrote a porno (der er tre sæsoner, så scroll helt ned til bunden) eller Den grå side.