Hvor farligt er det at komme en dildo i numsen?


Er det farligt at komme en dildo i numsen?

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den januar 10, 2019

Det er ret forskelligt, om piger kan lide analsex eller ej. Hvis IKKE det er noget for dig, så er der masser af andre ting, din sexpartner kan gøre ved din numse i stedet. Men hvordan er det mon med dildoer? Er det farligt at komme en dildo i numsen? Få svaret her.

Er en dildo i numsen analsex?

Egentlig er det ret individuelt, om man synes, det er sex, når man hygger sig med en dildo. Men en dildo i numsen kan sagtens føles på samme måde som en penis. Derfor er begge dele også cirka lige (u)farlige.

Hvis du kommer en dildo i numsen, er det vigtigt, at det ikke gør ondt. For ellers kan det faktisk godt være liiidt farligt. Det kan nemlig gå rigtig galt. En tommelfingerregel kan måske være, at du skal sørge for, det ikke gør ondt undervejs – lidt ligesom når du har analsex. Men faktisk kan en dildo i numsen være godt at starte med, hvis du aldrig har prøvet analsex. På den måde kan du nemlig finde ud af, hvad der fungerer for dig.

Sådan undgår du, at det gør ondt

Hvis ikke du sørger for at bruge rigeligt med glidecreme, kan det virkelig være smertefuldt. Dildoen kan nærmest ikke komme op i numsen, hvis hele området er knastørt. Og din ringmuskel har heller ikke godt af det. Hvis du ikke kommer glidecreme på dildoen og numsen, kan du faktisk risikere, at din ringmuskel springer. Og det er der vist ingen, der ønsker.

I princippet er en dildo i numsen ikke mere farlig end en penis. Og hvis du bare sørger for at bruge VIRKELIG meget glidecreme og måske være lidt forsigtig i starten, så kan det faktisk føles rigtig dejligt.

Læs også: Derfor er det GODT, hvis du har sex med din eks