6 hemmeligheder om sex, piger ville ønske, fyre kendte til

Foto/ Shuttertstock

author
Anja Bruneskjold

Måske synes du ikke, at nedenstående direkte er hemmeligheder om sex. Men det er der altså NOGLE piger, der alligevel kalder det. Og det er alt sammen ting, som piger ville ønske, at fyrene kendte til – OG faktisk forstod. Det skriver Men’s Health.

1. Forspil kan være det bedste ved sex

En af de største hemmeligheder om sex er helt klart, at selve forspillet kan være det bedste ved hele seancen. Vi forstår egentlig godt, hvis det er lidt svært … Selve ordet indikerer jo, at der kommer noget andet, og måske bedre, bagefter.

Læs også: 3 sexstillinger, fyre ELSKER, men piger HADER

2. Nydelse vs. tilfredsstillelse

Fordi man nyder sex, er det altså ikke nødvendigvis det samme som at være tilfredsstillet bagefter.
Og noget tyder i øvrigt på, at piger ofte er mere tilfredse, hvis fyren bruger kondom. Kan du regne ud, hvorfor det ofte er sådan? Yes, det handler om, at der ikke er så meget at bekymre sig om.

3. En sexstilling skal have et formål …

… og det skal også helst være en stilling, hvor det er nemt at komme til klitoris. Det er ikke, fordi andet ikke er nice. Men sexstillinger, hvor klitoris kan blive stimuleret, ER bare bedre.

Læs også: SÅ mange fyre ved ikke, hvor din klitoris sidder

4. Orgasmer er ikke kun for fyre

Der er mange piger derude, der har svært ved at få orgasme. Men det betyder altså ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Rigtig mange piger kan for eksempel nemmere få orgasme, hvis bare klitoris bliver stimuleret. Det kan godt tage lidt tid … Men vi vil altså også gerne være med.

Læs også: 6 sexstillinger, du vil ramme dit G-punkt med hver gang

5. Vi er ikke altid klar

Det kan godt være, vi har lyst. Og det kan da også være, vi er fedtet ind i glidecreme. Men det er altså laaaangt fra det samme som at være klar. Ofte skal der lidt mere til, før vi for alvor kommer i stemning. Vi er jo ikke små maskiner.

6. Det er ikke et maraton

Selvom vi piger rigtig gerne vil have orgasme, så er det altså liiidt anstrengende, hvis alting kun handler om dét. Det er, som om rejsen derhen bare ikke er nær så fed. Og vi behøver da måske heller ikke at skynde os SÅ meget.

Læs også: De 10 mest googlede sexspørgsmål fra fyre