stoppe med at have sex

Sex

Hvornår skal du stoppe med at have sex med din kæreste hver dag?

Mathilde Brandborg

Af Mathilde Brandborg Skrevet den april 16, 2018

Du har mødt den her dejlige fyr. Du kan slet ikke holde fingrene fra ham. Han er helt fantastisk! I kigger hinanden dybt i øjnene, snakker om alle de ting, I er enige om, knalder så meget, at du ikke kan sidde normalt på en stol – I kan blive ved og ved, bare I aldrig skal stoppe med at have sex. Han er perfekt.

I bliver kærester. Det ser ikke ud til, at I kommer til at stoppe med at have sex lige foreløbig, men pludselig…

…er der en dag, hvor I går i seng uden at knalde. WHAT IS HAPPENING!? Det er egentligt ikke, fordi du har specielt meget lyst til sex, men I plejer jo lige at afslutte dagen med det.

Pludselig bliver det oftere og oftere, at I ikke knalder. Hvad fanden sker der? Er det normalt? Er du ved at blive aseksuel? Er det ikke noget med, at hvis man er et lykkeligt og cool par, så er det der med at ’stoppe med at have sex’ slet ikke en ting? Du hører jo hele tiden om, hvordan alle dine veninder knalder løs. Det virker, som om de har sex med deres kærester flere gange dagligt.

Har normale par sex, hver dag?

Først og fremmest… Hvem er de her ‘normale par’ egentlig? Ser de ud på en bestemt måde? Lugter de på en bestemt måde? Så vidt jeg ved, så er ‘normal’ et program på en vaskemaskine. Her hos Shero tror vi ikke rigtigt på, at der findes en skabelon for et parforhold. Faktisk synes vi, at det vigtigste i hele verden er, at du er glad for den, du er, samt for de valg, du tager.

Såeh, hvornår skal du egentligt stoppe med at have sex med din kæreste hver dag?

Svaret er: Nu, i morgen, om et år eller aldrig. Knald, når I har lyst! Og hvis du gerne vil prøve at spice det op igen, så skal du også have lov til det. Prøv for eksempel at gøre disse fem ting.