hvordan er det at være prostitueret

Sex

Julia er prostitueret: “Det er spændingen… og pengene, helt sikkert også pengene”

Mette Pabst

Af Mette Pabst Skrevet den oktober 31, 2018

Hvordan mon det er at være prostitueret? Det ved Julia. Vi er på besøg hos hende på hendes job i en lille lejlighed en regnfuld tirsdag formiddag. Her går der kun få minutter, fra Julia har fået bugseret en høj lyshåret håndværkerfyr ud af sit soveværelse og lukket døren bag ham, til en gammel mand på gebrokkent dansk ringer og vil have telefonsex.

“Skal det være noget perverst?” spørger Julia i telefonen, mens hun snupper en lakrids fra posen på sofabordet. I den anden ende kan jeg høre manden stønne ned i røret. “Skal jeg tisse dig i hovedet?” spørger Julia og fortæller ham, hvordan hun sætter sig ovenpå ham og åbner for hanen. Der går ikke et minut, før Julia siger farvel og lægger på. “Jamen det gik jo stærkt, han skulle bare høre, jeg ville pisse på ham,” griner hun og snupper endnu en lakrids fra posen.

Læs også: Hun var afhængig af sex: Det betød det for hendes liv

Fleksjobber og camgirl

Vi er på besøg hos Julia, der er webcamgirl og prostitueret i Danmark. Hun har haft jobbet længe. Så længe, at der ikke er andre brancher, hun føler sig så godt hjemme i, fortæller hun, da vi møder hende i en to-værelses lejlighed i udkanten af København.

Helt officielt er Julia en fleksjobber i start 30’erne fra Sjælland, der er visiteret til 10 timers arbejde i butik om ugen. Hun lider af en kronisk sygdom, der gør, at hun ikke kan arbejde fuldtid. Men et par gange om ugen er hun her i sin vens lejlighed i København på sit andet job. Det job, som hverken hendes familie, venner eller kommunen ved noget om. “Jeg er webcam-girl, laver telefonsex, og ja, så er jeg vel også det, man på godt gammeldags kalder prostitueret,” siger Julia.

Solgt sex, siden hun var 18 år

I virkeligheden hedder Julia slet ikke Julia. Det er hendes arbejdsnavn, og navne, der slutter på et a, er bare frækkere, fortæller hun mig. Hun er også ældre end de 24 år, der står i hendes annonce. Sådan er branchen, siger hun. “Hvis du ser en annonce med en luder i 30’erne, så kan jeg love dig for, at hun er mindst 50,” griner Julia.

Sådan noget ved Julia. For hun har været i branchen længe. Julia begyndte at sælge sex og altså være prostitueret, da hun var 18 år gammel. Hun tog toget til Vejle for at være så langt fra sin hjemby som muligt. Hun kan stadig huske den første mand, der lagde penge på hendes natbord. “Jeg kan huske, jeg tænkte ’wow, en lækker fyr’. Meget høj og muskuløs. Midt i tyverne. Det var som et godt one-night-stand – bare med penge,” husker hun.

Vi går hende på klingen. Var det ikke grænseoverskridende? Var hun ikke nervøs? Føltes det ikke forkert? Julia trækker på skuldrene. “Jeg kan ikke forklare det. Det virker bare så naturligt for mig, som noget, jeg altid har kunnet,” siger hun. Siden har hun arbejdet on-and-off i branchen ved siden af almindelige jobs som butiksassistent og i hjemmeplejen. Og på de år, hun har solgt seksuelle ydelser, er det blevet til ikke så få fyre.

“Måske nogle tusinde? Jeg har ikke tal på, hvor mange kunder jeg har haft – og heldigvis for det,” griner hun.

Et andet forhold til sex

Julia ved egentlig ikke, hvad der satte det i gang. Hvorfor hun som 18-årig satte sig ved computeren for at finde ud af, hvordan man blev prostitueret. “Spændingen… og pengene, helt sikkert også pengene,” ræsonnerer hun.

Julia har haft en helt almindelig barndom. Hendes forældre er stadig sammen, og hun har aldrig oplevet grænseoverskridende adfærd i hjemmet. Men hun har oplevet overgreb, fortæller hun. Som 18-årig blev hun voldtaget af en bekendt flere gange. Hun anmeldte dog aldrig voldtægterne. Julia tror ikke, at voldtægterne er grunden til, at hun gør det, hun gør. Hun startede allerede, før voldtægterne begyndte. Men hun tror, at overgrebene har spillet en rolle i hendes tilgang til jobbet. “Jeg har et andet forhold til sex, end mange andre mennesker har. Voldtægterne har nok gjort, at jeg er mere ligeglad,” siger Julia.

At være prostitueret …

I lejligheden i København er Julia i gang med at aftale dagens første knald. En ung håndværker, der vil have 15 minutters helt almindelig dødssyg sex, som Julia siger, da hun lægger mobilen fra sig. At være prostitueret behøver ikke handle om kedelig sex. “Jeg kan bedre lide, når det er lidt kinky. At jeg skal tæve dem, eller der skal ske et eller andet,” siger hun.

Men helt almindelig sex er det, de fleste vil have. 15 minutter koster 600 kroner og 30 minutter en tusse. “Er det okay, jeg lige skifter foran dig,” spørger Julia, mens hun sparker de lange lakstøvler af og ifører sig et par sorte pumps, et par friske trusser og en kort lyserød netkjole.

Da der bliver ringet på, kaster Julia et sidste blik i spejlet og retter på kjolen. “Det tager nok ikke mere end 10 minutter,” smiler hun, før hun lukker døren ind til stuen, hvor vi sidder, og viser manden ind i soveværelset.

Kan man være mor samtidig med at være prostitueret?

Da Julia var 24 år, stoppede hun faktisk i branchen. Hun blev gravid med sin søn og synes ikke, at de to ting kunne forenes. “Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. Lige der føltes det bare forkert at være mor og luder samtidig,” siger Julia. Men efter nogle år startede hun igen. Hun havde slået op med sin søns far og var blevet sygemeldt fra jobbet.

“Jeg gik bare derhjemme og kedede mig, og jeg savnede pengene,” siger hun. De sidste to år har hun været selvstændig. Prostitution, webcam og telefonsex. Selvom det sidste tog lidt overvindelse for hende. “Første gang, jeg skulle have telefonsex, kunne jeg slet ikke tage det seriøst at sidde at snakke frækt ud i luften,” siger hun. Men det har hun lært. For hun har haft mange telefonsexkunder. Det er her, mange lever deres fantasier ud.

“Nogle har meget specifikke fantasier. Så skal jeg være deres stedsøster eller deres svigermor. Så sidder jeg der som svigermor Grethe, mens de fortæller mig, hvordan de vil bolle mig i røven,” griner Julia.

Dobbeltlivet

Julia lever et dobbeltliv. På den ene side er hun fleksjobberen fra Sjælland, og på den anden side er hun pivfrække Julia. Ingen kender til begge sider af Julia. I hvert fald ikke det fulde billede. “Min mor ved godt, at jeg laver camsex, men ikke at jeg også er sammen med kunderne fysisk.” Julias far ved ingenting. Og det kommer han heller aldrig til.

“Min far ville slå mig ihjel, hvis han vidste, hvad jeg laver,” siger Julia. Og det er egentlig det, der er allermest trættende ved at gøre det, Julia gør. Dobbeltlivet. Det der med aldrig at kunne snakke med nogen om, hvad hun laver. Eller at hun skal lyve, når folk spørger hende, hvor hun arbejder. “Det er værst til skolefester eller forældremøder. Hvad fanden skal jeg sige til de andre forældre, at jeg laver?”

For det meste siger Julia, at hun hjælper en veninde inde i København. Gør rent i hendes skønhedsklinik eller tager telefonen. Pengene er derfor også lidt af et problem for Julia. For hvordan skal hun forklare, at hun som enlig fleksjobber pludselig har råd til dyre møbler, tøj og rejser? “Jeg bruger ikke løs, så vil folk undre sig,” siger Julia.

Hun kan dog ikke helt lade være med at bruge pengene. Det er blevet til en bil, designertøj, sko og tasker. Og så alt det, hendes søn peger på. “Men jeg sparer også op,” siger Julia, der på en gennemsnitlig måned kan hive 30.000 kroner ekstra hjem.

Julia er øverst i hierakiet – sådan er det at være prostitueret, som hun er det

Det er ikke sådan, at Julia bare elsker sit job. Hun har også off-dage, og nogle gange orker hun ikke at have kunder. Men alt det, jeg spørger til: Frygten for, at en mand forgriber sig på hende. Det psykiske slid med at skulle dele sin krop med fremmede mænd. Alt det ryster Julia på hovedet af. “Jeg bliver provokeret, når folk siger, den lykkelige luder ikke findes. Jeg har det fint med at sælge mig selv,” siger hun.

Der er nogen i branchen, der har det slemt. Ikke Julia, men andre. Julia fortæller om et hierarki blandt prostituerede. Hvor nogen har det godt, og nogen ikke har. “Nederst er der gadepigerne. Afrikanerne og thaierne, der ikke selv har valgt det. Oven over dem er der de østeuropæiske piger, så de danske piger med misbrug og så sådan nogle som mig,” siger Julia.

Da vi spørger hende, om ikke hun synes, det er forfærdeligt med kvinder, der i virkeligheden ikke ønsker at være prostitueret, men er det af nød, trækker hun atter på skuldrene. “Sådan er det jo. Der ville sgu nok være flere voldtægter, hvis ikke de gadeprostituerede var der. De bliver også udsat for andre ting, end vi andre gør,” fortæller hun.

For Julia har aldrig oplevet en kunde, der overskred hendes grænser. Hun er aldrig blevet slået mod sin vilje eller forsøgt voldtaget på jobbet. Og hun har aldrig været bange for, at en kunde ville gøre noget mod hende. “Hvis en kunde har sådan nogle fantasier, så går han jo til dem, der ikke sladrer,” siger hun. Så Julia har tænkt sig at blive i branchen, til hun ikke gider mere. Eller til hendes dreng bliver så gammel, at det er svært at skjule, hvad hun laver.

“Men han er ikke så gammel nu. Så det er langt ude i fremtiden,” siger Julia.

Billede øverst i artiklen er ikke af Julia, men et modelfoto.