Kinky sex: 5 ting, du IKKE vidste, du ville elske

Få de allerbedste ideer til kinky sex

author
Emilia Jacobsen

Kinky sex er måske ikke det, du har overvejet flest gange i dit liv, men burde du egentlig ikke det? Jo måske. Du kan i hvert fald komme til at prøve nogle helt andre ting, du slet ikke vidste, du ville komme til at elske. Og bare fordi det hedder kinky sex, betyder det ikke, at det SKAL handle om bondage og spanking. Den er god nok. Tjek selv de her ting ud, som virkelig garanterer kinky sex.

Læs også: Gennemfør disse 5 sexstillinger i løbet af weekenden

1 Se en pornofilm sammen

Noget af det frækkeste og mest kinky, I kan gøre, er at se en pornofilm sammen. Det virker måske helt absurd og mærkeligt for dig at skulle sidde at se på andre have sex sammen med din kæreste. Men det kan altså sagtens overraske. I kan rigtig leve jer ind i det og måske ovenikøbet prøve at efterligne det, de gør i filmen.

2 Prøv det vilde rollespil

Til kinky sex hører der også et kinky rollespil, og det her er altså ikke hvilket som helst rollespil. Det er ikke det sædvanlige “tjenerinde og herre” … Har du set Gossip Girl? Så genkender du måske rollespillet. I skal nemlig tage på bar sammen, men hver for sig. Øhm, hvad? Ja, altså I skal lade, som om I er totalt fremmede over for hinanden.

Det allerbedste er, hvis I ikke tager derhen samtidig, men i stedet dukker op hver for sig. Du sætter dig eksempelvis i baren, mens det så er din kærestes job at prøve at score dig. I har selvfølgelig også fundet på andre navne og har måske også noget helt andet tøj på, end I normalt ville tage på. Her er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Spil med på den begge to – hele vejen igennem. Også når I ender hjemme i sengen. Lev jer fuldstændig ind i rollerne, og bliv ved med det.

3 Tag ud i naturen

Nu er det ikke, fordi vi har lyst til at opfordre jer til at gøre noget ulovligt, for det er jo, hvad offentlig sex er. Derfor skal du slet ikke se det her som en opfordring … Men en rigtig god idé for at få noget kinky sex ind i forholdet er at prøve at have sex i naturen. Har du tænkt over, hvor farligt det kan være? Altså, risikoen for at blive opdaget. Hvor pirrende er det ikke lige?

Læs også: 6 steder, I kan have hemmelig og fantastisk sex

4 Brug vibrator sammen med kæresten

Én ting, der virkelig kan være grænseoverskridende, men kinky, er, hvis du får en orgasme eller bare bliver tændt blandt andre mennesker. Det kan du ved at bruge en helt speciel vibrator sammen med din kæreste. Det er nemlig muligt, selvom I slet ikke er det samme sted. Det vil altså sige, at du kan blive tændt eller ovenikøbet få en orgasme, selvom din kæreste slet ikke er til stede. Og ja, det er altså stadig din kæreste, der giver dig den. Tjek selv denne vibrator ud, der jo nærmest er magisk.

5 Tag på swingerklub

Der skal også være plads til det helt vilde og kinky sex, og det kommer der altså her. For nogle par er det ret normalt at tage i swingerklub, mens det for andre virker helt ude i hampen. Sådan er det jo med de fleste ting, fordi vi alle sammen er RET forskellige. Men måske tanken om swingerklub pirrer dig lidt? Så er det altså bare om at komme af sted, for du finder jo ikke ud af, om det er noget for jer ved ikke at prøve det. Hvem ved – måske kommer I til at ELSKE det!