Fræk julekalender til kæresten

Sex

Overrask ham med en fræk adventskalender

Sponseret

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den november 21, 2017

Vi rykker tættere og tættere på december, og julen har jo altid været hjerternes fest. Det betyder, at det er på tide at forkæle din fyr lidt ekstra. Du kan nemt lave en helt standard pakkekalender til ham med små gaver og overraskelser hver dag. Men hvorfor ikke gå en helt anden og meget frækkere vej…? Det eneste, du skal bruge, er artiklen her og et hjælpemiddel i form af glidecreme. Tror du ikke, han ville blive glad for en smooth og fræk julekalender?

Fire frække dage

Psst! Vi har allerede lavet forarbejdet for dig. Det eneste, du skal gøre, er at trykke på billedet under hver advent, gemme det og printe det. Så er de helt klar til at blive givet hver søndag i advent.

1. søndag i advent – Hænderne fulde

Du starter ud med at give ham en fræk massage – og med fræk mener vi VIRKELIG fræk. Du skal gå all in. Det indebærer først og fremmest at skabe en perfekt stemning i rummet. Sluk lyset, tænd nogle stearinlys, og sæt musik på, der fremkalder den helt rigtige stemning. Gør det behageligt med puder og tæpper på sengen, gulvet, eller hvor du nu synes, han skal ligge.

Hav en kombineret glidecreme og massageolie klar ved din side. Jep, en glidecreme. Den vil nemlig fungere som den perfekte massageolie – faktisk endnu bedre end en massageolie. Med glidecremen kan I meget lettere lade massagen blive frækkere og frækkere, efterhånden som dine hænder bevæger sig rundt på hans krop. Altså, det skal jo ende ud i en omgang hed sex, ikke? Vi kan jo kalde det for en glidende overgang (høhø).

2. søndag i advent – En våd fornøjelse

Nu skal I et smut under bruseren. Det kan bare være SÅ frækt at have sex i badet, hvis I lige finder de helt rette stillinger. Desværre er det ikke det letteste sex, man kan have, fordi vandet kan gøre dig meget tør dernede. Ja, man skulle tro, at vandet ville hjælpe med mere væske, men det har altså den modsatte effekt. Derfor er det mere end okay at få lidt hjælp ved at bruge en glidecreme, så det rent faktisk kan blive en succes under vandet.

Skab den helt rette stemning, så det bliver lidt ud over det sædvanlige. Tænd et par stearinlys og noget musik, lad vandet løbe lidt, så det bliver dejlig varmt. Tag så dit tøj af, og lok ham med din nøgne krop, som du allerede har smurt lidt ind i glidecreme. Sørg for at bruge en glidecreme af silikone, som for eksempel RFSU Magic glide. Den vaskes nemlig ikke så let af under vand.

3. søndag i advent – Down there

Anden søndag i advent skal du sydpå. Nu fortjener han nemlig en god, fræk omgang dernede. Du skal både bruge hænder og mund. Med en adventsgave som denne gælder det om at prøve nogle ting af, I måske ikke har prøvet før…

Vandbaseret glidecreme, perfekt til en tur sydpå (hvis du forstår sådan en lille en), find den her.

Plejer du at fugte dernede ved hjælp af spyt? Der skal normalt ret meget til, så prøv at bruge en glidecreme som den på billedet denne gang. Den tilføjer meget fugt, og derfor bliver det lettere for dig, og det vil være utrolig behageligt og frækt for ham at opleve den her meget våde og smooth fornemmelse. Og så kan du jo også sørge for, at det varer lidt længere end normalt.

4. søndag i advent – Your turn

Ja ja bevares, det kan godt være, at det er hans adventskalender og derfor hans gaver, men nu er det altså din tur til at blive lidt forkælet. Det er jo trods alt også en gave for ham at få lov til at nyde dig, ikke? Først og fremmest skal du gøre dig klar, så du føler dig sexet. Det er helt op til dig, hvordan og hvornår du føler dig mest sexet. Men du kan for eksempel tage et dejligt bad, smøre dig ind i cremer og tage noget frækt undertøj på.

Nu skal du så agere tomt lærred for ham. Det vil sige, at han får fuld råderet over din krop. Det eneste krav er, at han skal bruge glidecreme – gerne i form af en orgasmecreme. Lev dig helt ind i rollen, og lad hele seancen vare i et par timer. Der er store chancer for, at både du og han vil opleve en helt ny form for nydelse, når orgasmecremen er inde i billedet.

Vi ved jo godt, at det er vigtigt for en mand at føle sig som en sexgud, så det skal han da få lov til nogle gange, og han ved jo ikke noget om, at orgasmecremen har hjulpet ham på vej…

Artiklen er sponseret af RFSU

Mere om