6 pinlige ting, ALLE piger har oplevet under sex

Foto/ Shutterstock

author
Mathilde Brandborg

Sex er sjovt og spændende – nogle gange måske LIDT for spændende? For selvom det handler om nydelse og nærvær, kan det sagtens ske, at der kan opstå en uønsket eller akavet situation. De fleste har oplevet pinlige ting under sex, men bare rolig – det må gerne være lidt beskidt og tilfældigt. Her er et par af de ting, der kan gøre hele situationen lidt skør.

Skedeprutter

Den berømte og berygtede skedeprut er aldrig bange for at vise sit ansigt under akten. Det er ubelejligt og uønsket, men det hører til at eje en vagina. Og helt ærligt, vi kan jo ikke gøre for det. Men for piger er denne her nok en af de mere velkendte, pinlige ting under sex.

Prutter

Fra et hul til et andet (LOL). At slå en prut under sex er altså helt normalt. Det sker jo, når man maser rundt med noget i det område. Og herre Gud, hvis I kan klovne rundt nøgne sammen, så kan I vel også trække på skuldrene over en lille prut.

Analsex gone wrong

Numsen er lavet til én ting – det tror jeg godt, vi allesammen efterhånden er blevet klar over. Derfor kan der let forekomme et lille udslip, hvis man vælger at udforske analsex. Det er vel ingen overraskelse, at risikoen er der. Bare rolig, shit happens! Bogstaveligt talt.

Opkast

Ligesom med numsen kan munden også godt svare igen, hvis den bliver udfordret lidt for meget. Et blowjob kan nemt komme til at tricke vores brækrefleks, og for nogle ender det altså med opkast. Men frygt ej – nogle tænder faktisk på det!

Tørhed

Det sker, at hjernen og tissekonen ikke vil det samme. Og det er helt okay. Det kan være til stor frustration, men husk, at der findes god glidecreme, der kan afhjælpe situationen.

Falde i søvn

Sex er hårdt arbejde. Det kræver både fysisk og psykisk anstrengelse. Af og til bliver det måske så hårdt, at vi lige kommer til at tage en nap. Ups. Det betyder altså ikke, at det er et dårligt knald.