SÅ få mænd får faktisk orgasme

Find ud af, hvor få mænd, der faktisk får orgasme

author
Annemarie Friis Persson

Du har måske læst vores artikel om, hvor få kvinder der faktisk får orgasme under sex. Men hvad med mændene? Får de alle sammen orgasme under sex? Flere mænd end kvinder får orgasme under sex, men det er faktisk ikke alle mænd, der får orgasme under sex. Tværtimod … Det viser en engelsk undersøgelse.

Læs også: Er det virkelig rigtigt, at en fyr kan få orgasme uden udløsning?

Udløsning uden orgasme

Det er færre, end du lige går og tror. Mænd, der får orgasme. Det er nemlig kun 70 procent af alle mænd, der får orgasme under sex. Det viser undersøgelsen. Måske du har lagt mærke til, at han nogle gange har haft svært ved at få orgasme, når I har haft sex. Enten fordi han selv sagde det, eller fordi han ikke fik udløsning. Men måske du slet ikke lægger mærke til det andre gange. At han får udløsning er nemlig ikke ensbetydende med, at han får orgasme. Mænd kan nemlig godt få udløsning uden orgasme. Og så er det altså ikke nemt, at vide om han får orgasme eller ej. Desuden kan han fake, ligesom vi kan.

Så hvorfor får de ikke orgasme?

Der kan være mange grunde til, at mænd ikke får orgasme under sex.

Måske han onanerer for meget. Nogle mænd onanerer mere end andre. Og hvis han onanerer meget, vænner han sig til at få orgasme under et bestemt pres og tempo, som måske slet ikke er muligt at opnå, når han har sex med dig. Det har altså slet ikke noget med dig at gøre. Han har måske bare vænnet sig mere til sin egen hånd end til din vagina. Du og din vagina er fantastiske, som I er.

Måske han ser for meget porno. Ser han meget porno, er han nemlig vant til at blive (over)stimuleret med flere klimakser på meget kort tid, og der skal mere og mere til, før han får orgasme. Derfor kan det være svært for ham at få orgasme under sex, fordi han ikke bliver overstimuleret, som han er vant til. Det har altså igen ikke noget med dig at gøre. Hvis det går dig på, så snak med ham. Måske I kan finde en løsning, som I begge kan få glæde af.

Måske han tager noget medicin, der hindrer ham i at få orgasme under sex. Antidepressiver, medicin mod højt blodtryk og stoffer kan for eksempel påvirke hans sexliv negativt.

Måske han har drukket. Hvis det er tilfældet, går det heldigvis hurtigt over …

Måske han er syg. At han ikke får orgasme under sex kan være et tegn på, at han fejler noget, for eksempel en urinvejsinfektion. Er det ingen af ovenstående grunde, er det derfor en god idé, at han tager en tur forbi lægen.

Måske der er en helt sjette grund til, at han ikke får orgasme under sex. Hvis det går dig på, så snak med ham om det. Det er helt sikkert ikke din skyld!

Læs også: Så mange fyre faker i sengen