Hvor mange kvinder faker orgasmer?

Sex

SÅ mange kvinder faker i virkeligheden orgasmer

Sara Elisabeth Nedergaard

Af Sara Elisabeth Nedergaard Skrevet den marts 15, 2019

Var du klar over, at det faktisk er heeelt normalt, at kvinder faker orgasmer? Det er du nok. For det er jo ikke ligefrem en hemmelighed, at vi ikke får orgasmer lige så nemt (og nogle gange hurtigt!) som mænd. Men hvor ofte er det egentlig, at kvinder faker orgasmer?

Hvor mange kvinder faker orgasmer i virkeligheden?

En engelsk undersøgelse viser, at det faktisk er én ud af fire kvinder, der faker orgasmer, når de er sammen med deres sexpartner. Yes, den er god nok. Et universitet i den engelske by Leeds har nemlig spurgt 71 kvinder i alderen 18 til 48 år, hvor ofte de faker orgasmer. Og svaret er klart. Omkring 25 procent af de adspurgte kvinder stønner eller skriger sig ud af sexakten. Og det gør de UDEN egentlig at opnå klimaks hele ni ud af 10 gange, de har sex.

Læs også: Så mange fyre faker i sengen

Men hvorfor ikke bare lade være?

Ud af de kvinder, der faker orgasmer, svarede 92 procent, at de skriger og stønner for at booste deres partners selvtillid. Samtidig svarede 87 procent af kvinderne, at de faker orgasmer for at få deres partner til bare at ”få det overstået”. Kvindernes partnere er nemlig ofte så målorienterede, at de ikke vil stoppe akten, før deres partner opnår orgasme.

Men det kan altså hurtigt komme til at tage laaaang tid. En undersøgelse viser nemlig, at kun 65 procent af alle heteroseksuelle kvinder regelmæssigt får orgasme under sex.

Læs også: Kan man virkelig få FOR mange orgasmer?

Tip til dig, der faker

Hvis du kan nikke genkendende til at ligge og stønne uden egentlig at være bare tæt på at blive sendt til himmels af din kærestes magiske penis, så fortvivl ej. Du er nemlig ikke den eneste derude, der faker orgasmer.

Hvis du først ER begyndt at fake orgasmer sammen med din kæreste, kan det måske være svært at stoppe igen. For hvis han er vant til, at du får orgasme efter to ryk og en aflevering, vil han nok undre sig, hvis du pludselig er musestille. Derfor kan det være en god idé at hjælpe ham lidt på vej. Hvis du har nemmere ved at få en orgasme ved en anden stilling, kan du foreslå det. Og hvis du bare bedst får orgasme, når han går ned på dig, må du jo venligt guide ham mod syd.

Mangler du tips til at få orgasme? Så kan du måske prøve en af disse 7 sexstillinger, der gør det meeeget lettere.