Hvordan bliver man god til omvendt cowgirl?

Sex

Sådan bliver du den BEDSTE til omvendt cowgirl

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den oktober 29, 2018

Du har helt sikkert prøvet at føle dig superkikset, når du har redet din partner i en omvendt cowgirl. For selvom den omvendte cowgirl kan være både sjov og skøn, så er den altså også på listen over de sexstillinger, som nogle kvinder bare hader. Og det handler blandt andet om, at mange bare ikke føler sig sexede, når de sidder ovenpå manden med ryggen til ham. Og så kan det jo samtidig være reeet svært at få rytme og alt muligt andet til at passe sammen. Nu kan du finde ud af, hvad Cosmopolitan skriver, du skal gøre for at blive den allerbedste til omvendt cowgirl.

Sådan kommer du i gang med en omvendt cowgirl

Yes, du ved måske, hvordan du skal sætte dig. Du skal jo ride ham – men bare sidde omvendt. Og det virker måske banalt. Men sørg for, at fødder og ben er placeret sådan, at du kan rokke frem og tilbage og op og ned, uden stillingen virker underlig. Hvis du er supersmidig (og modig!), kan du også squatte henover din partner, mens du har fødderne fladt placeret i gulvet eller på sengen.

Sæt dig roligt ovenpå ham

Det er virkelig vigtigt, at I begge mærker godt efter her. Du skal sætte dig helt forsigtigt, så det ikke gør ondt på hverken ham eller dig. Sørg også for, at I har godt med smørelse. Når du skal glide ned over ham, kan det være en fordel, hvis du læner dig lidt fremad, støtter med den ene hånd på sengen og bruger den anden hånd til at styre hans penis i den rigtige retning. Det må virkelig ikke føles ubehageligt her. For så bliver det kun værre.

Læs også: 5 sexstillinger, der er helt perfekte, hvis du er træt

Begynd lige så stille at løfte dig op og ned over hans penis (yes, du får i den grad også trænet ben i en omvendt cowgirl). Det er SÅ vigtigt, at du ikke læner dig for meget frem eller tilbage. Det kan føles så ubehageligt for ham, fordi hans penis nærmest vil begynde at bøje. Av. Læg roligt ud, og når du har fundet ud af, hvordan du bedst kan bevæge dig op og ned, og måske i cirkler, kan du begynde at sætte tempo på.

Du bestemmer alt

I omvendt cowgirl er det faktisk dig, der styrer fuldstændig, hvordan det skal være. Så længe du sørger for, at ingen af jer kommer til skade, kan du faktisk bevæge dig, som du vil – og altså sørge for, at hans penis rammer alle de rigtig punkter. Win! Hvis du bøjer dig langt frem, kan han virkelig komme langt op i dig. Sørg for at fortælle hinanden, når noget er godt eller skidt. Ansigtsudtryk virker ikke så godt, eftersom I ikke kan se hinandens ansigter.

Sådan kan han hjælpe

Når I har været i gang i et stykke tid, kan det godt blive liiidt hårdt i benene for dig. Og du bliver måske lidt træt. Her begynder det ofte at halte lidt med rytmen – den bliver simpelthen svær at holde. Men din partner behøver jo ikke KUN at ligge på ryggen. Få ham til at holde på dine hofter. Men ikke på sådan en måde, hvor han bare slapper af. Han må gerne hjælpe med at guide dig op og ned i et tempo, der passer til jer begge.

Læs også: Fuckboy afslører: Disse tricks bruger jeg for at få dig med hjem