Håndbagage

Sex

Sådan kan du rejse med sexlegetøj i håndbagagen

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den august 11, 2017

Når du skal på ferie, er det nervepirrende at skulle igennem sikkerhedskontrollen, selvom du ikke har noget at skjule. Men tilføj så en dildo til bagagen, og se, hvor meget du begynder at svede over situationen. Også selvom du ikke skal være pinlig over at rejse med sexlegetøj i håndbagagen.

Ifølge en undersøgelse, er vi kvinder ret eventyrlystne, når det handler om rejser og sex. 67 procent af deltagerne i undersøgelsen fortæller, at de medbringer frækt undertøj på ferien, mens 47 procent også tager glidecreme med på ferien. 36 procent indrømmede også at et stykke sexlegetøj er et must have på deres ferie. Så du er altså ikke den eneste med den tanke.

Hvis du skal på en lille weekend getaway, og du kun skal have håndbagage med, skal du ikke gå i panik. Du kan sagtens få dit sexlegetøj med, uden at de tager det ud af tasken og svinger med det foran alle.

Denne type dildo er bedst at rejse med

Hvis du ikke ønsker, at de opdager din dildo, burde du lade din kæmpe dildo på størrelse med en underarm blive derhjemme. I stedet burde du tage en mindre en af slagsen med eller endnu bedre en klitoris vibrator, der ofte er lidt mere diskret. Her kan du finde sexlegetøj, der ligner noget uskyldigt. Du kan for eksempel tage sådan en fætter her med, der allermest ligner en læbepomade. Den vil de da aldrig regne ud!?

Klitoris vibrator fra Sinful.dk til 169 kroner.

Denne type sexlegetøj burde du lade blive hjemme

Det er ikke ulovligt at tage sexlegetøj med på ferien. Det må du altså gerne. Så når du først får den tanke banket fast, bliver du forhåbentlig mindre nervøs over situationen. De tager ikke din dildo fra dig. Men det er klart, det er ikke en god idé at slæbe en vibrator med, som er formet som en håndgranat. Med alt det mærkelige sexlegetøj, der findes, tænker jeg, at det må findes. Du risikerer bare at blive trukket til siden, og så skal du ellers til at forklare og vise, at det rent faktisk er en dildo. Kan du lige se det for dig? Awkwaaard.

Det er heller ikke særlig smart at have noget med, som kan forveksles med et våben. Det kunne for eksempel være en pisk, en gagball eller de kinky wrist restraints. Så lad det mere hardcore sexlegetøj blive hjemme. Det kan alt for hurtigt misforstås.

Skal du have glidecreme med? 

Så skal du huske at komme tuben i en pose sammen med alt det andet flydende, du har med. Du skal altså ikke prøve at gemme det i en sammenrullet trøje, fordi du er pinlig over at have glidecreme i tasken. Det bliver da først bemærket, hvis du begynder at bryde reglerne. Det ligner jo alligevel bare en almindelig håndcreme? Bare slap af.

Til sidst skal du huske…

Der er INTET pinligt over at have sexlegetøj med på din ferie. Hotelsex er det bedste, og derfor skal I da også bare give den gas i ferien. Det eneste, der kommer til at ske, er, at de tænker: ‘Nå, der er en dildo i tasken’, og det er det. Det er da ikke pinligt!?

Kilde: Popsugar

Mere om