Gør ondt under analsex

Sex

Sådan undgår du, at det gør ondt under analsex

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den marts 21, 2017

Analsex kan være en pain in the ass – bogstaveligt talt. Det kan virkelig gøre ondt, og så er det, fordi I gør det helt forkert. Du skal ikke dyrke analsex, hvis det gør ondt. Også selvom det er toplækkert for ham. Det kan godt være, at han er dejlig. Men ingen er så dejlig, at du skal gøre noget, hvis det gør ondt på dig.

Derfor er det vigtigt, at du får styr på, hvordan du kan undgå, at det gør ondt, når I dyrker analsex.

Vær den første

Hvis du og din kæreste har talt om at prøve analsex, så prøv det på dig selv først. Ligesom du kan guide ham i, hvordan han får dig til at komme, når han leger med din klitoris, så er det nemmere at guide ham i forhold til analsex, hvis du har prøvet det på dig selv.

Hvis du prøver at lege ved anus, inden din kæreste får lov, får du ikke nogle ubehagelige overraskelser, fordi du har en idé om, hvordan det føles. Selvfølgelig vil det ikke være hundrede procent det samme, men du får en fornemmelse.

Men lad nu være med at stikke et eller andet tilfældigt op, du kan nemlig risikere, at det ryger hele vejen op og forsvinder i systemet, hvis det ikke har en ’stopper’. Det er ikke en skrøne at sygehuset ofte får besøg af folk, der har leget med det forkerte i numsen.

Prøv enten med fingrene, eller køb et stykke sexlegetøj dertil.

Gør plads

Her tænker vi ikke, at du skal sprede ballerne, så han kan komme til. Nej, her mener vi, at du skal tømme tarmene. Det vil være mere behageligt for dig, hvis der ikke sidder en masse, og nu må vi advare dig, for vi siger det, som det er: lort. Det er ikke rart for dig, hvis han presser det længere op. Undskyld for det billede. Det er derfor en god idé at planlægge, hvornår I skal dyrke analsex, så du kan få skidt af inden.

Glidecreme, glidecreme, glidecreme

Noget af det vigtigste, du skal huske, er, at dit røvhul ikke er selvsmørende ligesom din vajayjay, og derfor skal I ikke gå ned på glidecreme. Glidecremen hjælper mod smerterne, da det gør det meget nemmere for ham at glide ind og ud. Så hold jer endelig ikke tilbage.

Slap af

Og husk nu at slappe ordentligt af. På denne måde kan det også blive rart for dig. Hvis du ikke slapper af, bliver anus endnu mindre, og så er det jo helt umuligt for ham at komme ind. Og ja, så gør det altså endnu mere ondt. Så slap nu af for pokker.

 

 

Mere om