Ting, der kan gå galt, når du prøver dirty talk under sex

Disse ting kan gå galt, hvis du vil bruge dirty talk under sex

author
Emilia Jacobsen

Det kan hurtigt blive akavet, når dirty talk er på programmet i sengen, og derfor har vi guidet dig til den gode måde at bruge dirty talk på. Men hvad med alle de akavede gange, det rent faktisk er gået galt? Det er pinligt og akavet, men det er godt nok også sjovt, ik’? Hvis du helst vil undgå risikoen for at ende i akavede situationer, så kan du i stedet prøve dig frem med sexting. Det er måske lidt lettere for dig på skrift?

Babystemme

Snakker du til en baby? En hund? En kanin? Nååååh nej, det gør du ikke, du snakker jo faktisk til en fyr!! Spørgsmålet er bare, hvor lang tid der går, før det går op for dig…

Hosteanfald

Du prøver virkelig ihærdigt. Det er nu, det skal være, og du gør altså virkelig et seriøst forsøg. Derfor er det selvfølgelig lige nu, du får et hosteanfald, som frembringer både snot og tårer. Så kunne du heller ikke bliver mere usexet. Det var vist den omgang dirty talk.

De helt forkerte ord

Du er ikke så vant til det her dirty talking, og derfor kommer der helt forkerte ord ud af din mund. Lige pludselig kommer du til at udbryde: ‘Din frække spand, skal jeg kæle lidt for din blyant’…

Råberi

Du bliver så ivrig, fordi det kører skidegodt! Du vil bare ud med det og lader dig total rive med. Men det resulterer i, at du skriger, skråler og råber, så naboerne begynder at blive bekymrede og banker på væggen. Du undrer dig ikke engang over bankelydene, for du er stadig så opslugt af det her, og du kan sikkert ikke engang høre det for dine egne skrål.

Grineflip

Det er simpelthen for svært at tage seriøst. Det går ikke, og både du og din fyr bryder ud i det vildeste grineflip. I prøver igen. Nej nej nej. Midt i sætningen går det galt igen igen, og nu kan I slet ikke stoppe med at grine.

Overdoing it

Du er faktisk meget bedre til det her, end du troede… ‘Din slemme slemme møgso, nu skal du få med bæltet. Lad mig bide i din lille mand, så du bløder. Det ville være så frækt, hvis du sad på mine skuldre, din kæmpe stodder’. Aaaaarh, den må du vist længere ud på landet med. Måske det ikke lige er din ting det her…

Mon du overhovedet tør at bruge dirty talk nu? Bare rolig, det er okay at grine af tingene …