10 piger afslører, hvad de hader ved deres vagina

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Som hunkøn er du sikkert ALT for god til at finde fejl hos dig selv. Har du en masse ting, du hader ved din krop? Måske hader du noget ved din vagina? Så er du ikke alene – desværre. Det kan dog være rart at tænke på, at vi ALLEsammen går rundt og har ting, vi hader ved os selv. Men kunne det ikke være fedt, hvis vi bare kunne droppe det og elske os selv i stedet?

Disse ti piger fortæller til Cosmopolitan, Women’s Health og Rebel Circus, hvad de hader ved deres vagina. Måske kan du nikke genkendende til nogle af deres historier – og så forhåbentligt lægge de dumme tanker på hylden, når du har læst dem. For det ER jo spild af tid at gå at tænke på ting, som du hader ved din krop. Så hellere elske dig selv i stedet – lige som du er.

Læs også: SÅ manger piger hader i virkeligheden deres vagina

1. Mørke læber

“Jeg skiftede engang tøj foran en veninde, der kommenterede, hvor mørke mine kønslæber var. Jeg syntes, det var SÅ pinligt og tænker stadig tit på den situation. Og hvis jeg skal være helt ærlig, prøver jeg også at undgå at fyre “opdager” mine mørke læber. Jeg er virkelig bevidst om det og er megabange for, at fyrene vil blive tændt af, hvis de ser dem”.

Læs også: 8 piger afslører de VÆRSTE kælenavne, fyre har givet deres vagina

2. Følelsesløs cykeltur

“Mine indre kønslæber stikker ret langt ud. Så langt, at de faktisk bliver følelsesløse, når jeg cykler. Det er også ubehageligt at have bikini på, for mine kønslæber kan aldrig rigtig være der. Og når jeg har sex med min kæreste, skal jeg altid guide ham ind. Hvert år, når jeg har fødselsdag, plager jeg mine forældre om en plastikoperation for at få rettet mine kønslæber. De siger, at jeg skal elske mig selv, som jeg er. Men jeg tænker på det hver dag og bliver virkelig trist af det”.

3. Indgroede hår

“Jeg har altid haft virkelig mange indgroede hår. Og det er uanset, om jeg vokser, barberer, eksfolierer eller vasker med koldt vand. De indgroede hår er der ALTID. Jeg skulle engang på en date med en fyr, som jeg gerne ville have sex med. Men inden jeg skulle mødes med ham, opdagede jeg et kæmpe indgroet hår. Jeg var så flov og forsøgte at fjerne det med en neglesaks. Det resulterede i en masse blod over det hele – og jeg måtte aflyse min date”.

Læs også: 4 tegn på, at du faktisk har en deprimeret vagina

4. Den ildelugtende

“Som teenager lugtede jeg ret kraftigt. Jeg troede, at jeg ville vokse fra det, men det gjorde jeg bare ikke. Jeg har fået botox under armene for at lugte mindre af sved, men min vagina lugter stadig ret kraftigt. Jeg har forsøgt med alt muligt, som bare ikke virker. Og jeg er bange for, at jeg for evigt vil gå og spraye parfume i mine trusser”.

5. Udflåd

“Jeg ved godt, at det er et sundhedstegn. Men jeg HADER udflåd. Det værste jeg ved, er at hive trusserne ned og se en masse udflåd stirre tilbage på mig. Det VÆRSTE”.

Læs også: De 5 mest almindelige typer vaginaer

6. Sved

“Jeg sveder konstant – over det hele. Men det er især slemt i mine trusser om sommeren. Babypudder hjælper måske i en time eller to. Men jeg efterlader virkelig ofte svedmærker på stolesæder. Når det sker i metroen, er jeg ved at DØ. Cykelshorts hjælper en lille smule, men ikke nok”.

7. Skedeprutter

“Skedeprutter er SÅ bizarre og frustrerende. Hvorfor prutter min vagina? Og hvorfor har jeg absolut INGEN kontrol over det? Det er ikke, fordi jeg er decideret bange for prutter. Men helt ærligt. Det ville da være rart at kunne kontrollere dem bare en lille smule”.

Læs også: Hvordan bør en vagina i virkeligheden se ud?

8. Tørhed

“Jeg føler mig SÅ gammel, når jeg siger det her. Men jeg er altså i starten af tyverne. Og jeg har virkelig svært ved at blive våd. Det er altså meget mere ubehageligt, end man lige går og tror”.

9. Den våde

“Jeg bliver SÅ nemt våd. Nogle gange tror jeg faktisk, at min vagina ved, hvornår jeg er tændt, før min hjerne har opdaget det. Nogle gange bliver jeg nødt til at skifte trusser, før jeg tager på arbejde”.

Læs også: SÅ dyb er en vagina i virkeligheden

10. Blærebetændelse

“Jeg får blærebetændelse HELE tiden. Hvis jeg ikke tisser det SEKUND, jeg er færdig med at have sex, får jeg blærebetændelse. Det er nok det, jeg hader allermest ved min vagina. Jeg har bogstaveligt talt mit køleskab fyldt med tranebærsaft”.

Læs også: 10 overraskende grunde til, at du får bumser forneden