3 GENIALE tricks til at undgå oppustet mave

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Kender du det: Yndlingsbukserne, som altid sidder megagodt om morgenen, begynder at stramme op ad dagen? Det er det VÆRSTE. Vi kan alle blive oppustet, men vidste du, at en række simple øvelser for din vejrtrækning kan hjælpe? Der findes nemlig tre nemme øvelser med din vejrtrækning, der kan få dig til at undgå oppustet mave. Det skriver The Times of India.

Læs også: Fald i søvn på UNDER 1 minut med dette trick

Øvelse 1: Fokuser på mellemgulvet

  • Læg dig fladt på ryggen
  • Træk vejret dybt, så dit bryst og mave bevæger sig op og ned ved hver indånding
  • Forsøg nu for hver vejrtrækning at trække vejret dybere
  • Øvelsen bør ikke laves, lige efter du har spist, men kan ellers laves hele dagen

Øvelse 2: Træk vejret ned i maven

  • Sid eller stå på en måde, hvor du har det behageligt. Slip dine tanker og slap af
  • Din hånd skal være placeret på din mave med tommelfingeren i nærheden af navlen
  • Træk vejret ned i maven, uden at brystet rejser sig. Fokuser på, at din vejrtrækning skal være i mellemgulvet og musklerne under lungerne. Du skal kunne mærke, at din mave rejser sig i området mellem brystkassen og bækkenet

Denne øvelse for din vejrtrækning hjælper ikke kun mod oppustet mave, men kan også hjælpe med din udholdenhed, energi og hjælpe mod angstproblemer.

Øvelse 3: Indånd gennem munden

  • I denne øvelse skal du trække vejret gennem munden
  • Træk vejret ind, imens du tæller til ti
  • Når du ånder ud, bør din udånding vare dobbelt så lang tid som indåndingen

So there you have it! Tre simple øvelser til at slippe for oppustet mave.
Det lyder jo fantastisk nok i sig selv. Men de her tre øvelser for vejrtrækning forhindrer ikke kun, at du bliver oppustet. De har også en masse andre awesome fordele. Ved at lave øvelserne forbedrer du din fordøjelse, dit stofskifte og blodcirkulationen. Og selvom du er dejlig PRÆCIS, som du er, så kan de her øvelser både tone og fjerne fedt fra mavemusklerne. Win

Hvis du gerne vil have en gratis detox, så er vejrtrækningsøvelser også vejen frem. Det skyldes, at 70procent af kroppens affaldsstoffer frigives gennem vejrtrækning. Så overfladisk vejrtrækning kan føre til ophobning af giftstoffer i kroppen og medføre risiko for sygdom.

Så er det ikke bare at komme igang med øvelserne?

Læs også: 7 madvarer, du ikke vidste, gør dig oppustet