Mine bumser kommer igen hele tiden

Skøn

4 ting, du kan gøre, så dine bumser ikke kommer igen

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den oktober 18, 2017

Forstår du heller ikke, hvorfor dine bumser kommer igen konstant? Du bliver ved med at rense din hud og passe på, hvad du spiser, men alligevel kommer de igen. Der findes faktisk nogle årsager, der er lidt snedige, og som du måske ikke har tænkt over. Se, hvad du kan gøre nedenfor.

1 Vask dit sengetøj

Det betyder VIRKELIG meget for din hud, at du har rent sengetøj på sengen. Rent sengetøj betyder ikke, at du skal skifte eller vaske det en gang om måneden eller hveranden måned, nope.

Sengetøjet skal skiftes meget oftere – en gang om ugen helst. Din hud bliver nemlig udsat for alle de bakterier i sengen hver evig eneste nat, og det kan den overhovedet ikke lide.

2 Vær forsigtig med dine hårprodukter

Hårprodukter? Hvad har det dog med bumser at gøre, tænker du måske. Tjo, de hårprodukter, du bruger, kan faktisk påvirke din hud, hvis du ikke passer på. Det gælder om ikke at komme for tæt på panden med produkterne, fordi produkterne kan blokere porer, så der bliver skabt urenheder.

3 Hold din computer ren

Okay, det virker da endnu mere langt ude, at computeren skulle have noget med din hud at gøre, ikke? Men det er det ikke. Tværtimod giver det rigtig god mening. Computere er en bakteriebombe i sig selv, og de bakterier kan meget let overføres til huden på dine hænder og dit ansigt.

Tænk lige over, om du ikke ofte lige læner dit hoved på din hånd, når du sidder foran computeren. Og hvor mange bakterier, tror du så lige, bliver overført til dit ansigt og skaber urenheder? Mange er det rigtige svar.

4 Tør din telefon af

Ja, det giver vel egentlig sig selv, at der sidder mindst lige så mange bakterier på din telefon som på din computer. Det kan faktisk være endnu værre, fordi du konstant lægger den på forskellige overflader, hvor den så opsamler mange forskellige bakterier. Disse bakterier ender ofte i dit ansigt, enten fordi selve telfonen rent faktisk rører dit ansigt, når du snakker i den, eller fordi du har overført bakterierne til dine hænder og så til ansigtet.

Fun fact, eller skulle man kalde den scary fact, er, at undersøgelser har vist, at en mobiltelefon indeholder flere bakterier end et offentligt toilet. Fy for den lede. Derfor kunne det altså virkelig være en god idé at skabe en vane, hvor du lige tørrer telefonen af et par gange om dagen.

Kilde: Allure

Mere om