5 grunde til, at dine nipples nogle gange ændrer farve

Læs om fem grunde til, at dine nipples ændrer farve

author
Annemarie Friis Persson

De kommer i mange former og farver. De nipples. Nogle er små, andre store. Nogle er lyse, andre mørke. Alle nipples er forskellige. Du ved måske allerede, at nipples ændrer størrelse med alderen. Men vidste du, at de også nogle gange ændrer farve? Spoiler alert: Det er ikke på grund af din alder. Men hvad er det så, tænker du sikkert. Her er fem grunde til, at dine nipples ændrer farve.

Læs også: Der findes syv forskellige slags nipples – hvilken type har du?

1 Du har mens

Menstruation giver os smerter, humørsvingninger og mærkelige cravings. Men vores humør er ikke det eneste, der svinger, når vi har menstruation. Det gør farven på vores nipples også. Synderen er selvfølgelig de ekstra hormoner. Dine nipples bliver mørkere under din menstruation og lysere igen, når din menstruation er slut. Det er også de ekstra hormoner, der står bag dine ømme bryster under din menstruation. De satans hormoner!

2 Du tager p-piller

P-piller og andre hormonelle præventionsmidler ændrer sjovt nok også hormonniveauet i din krop. Derfor kan dine nipples også blive mørke, når du tager p-piller, eller i hvert fald mørkere, end de var, inden du begyndte på dem. Dine nipples skulle dog gerne få deres “naturlige” farve tilbage, når du stopper på pillerne igen. Det gælder selvfølgelig ikke, hvis du stopper på grund af graviditet.

3 Du er preggo

Hvis dine nipples lige pludselig bliver mørke, kan det være et tegn på, at din food baby ikke længere består af nuggets, men i stedet en mini-dig. Når du bliver gravid, ændrer hormonniveauet i din krop sig nemlig. Og hvis du vælger at beholde barnet, forsvinder den mørke farve oftest først, efter du har ammet – hvis den altså nogensinde forsvinder. På den måde kan dit barn nemmere se dine nipples, smart ikke?

Hvis du gerne vil have mørkere nipples, kunne du jo prøve at blive gravid … altså hvis du også er klar på baby og det hele.

4 Du er behåret

Det er helt normalt at have hår på sine nipples, også som kvinde. Hårene kan være så mørke, at det får dine nipples til at syne mørkere. Der er altså ikke tale om, at dine nipples ændrer farve, men det kan se sådan ud, når du begynder at få hår der. Det forklarer, hvorfor mænd ALTID ser mere tanned ud end kvinder. Det kan kun være hårene, der gør det!

5 Du er syg

Hvis den ene af dine nipples eller begge dine nipples ændrer farve, og det ikke kan være på grund af noget af ovenstående, kan det være et tegn på, at du er syg. Det kan være et tegn på mindre alvorlige sygdomme, men det kan desværre også være et tegn på kræft. Oplever du dette og bliver lidt bekymret over det, bør du give din læge et kald.

Læs også: Derfor kan dine brystvorter gøre ondt