5 IRRITERENDE ting, du kender, hvis du har en stor numse

Alle numser er skønne, men hvis du har en stor numse, tænker du måske, at den godt kan være liiidt irriterende nogle gange.

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Mennesker er jo som snefnug: Der er ikke to af os, der er ens. Vi kommer i alle farver og størrelser – inklusiv vores numser. Faktisk kan du finde din personlighed ud fra din numse. Jeg er en af dem, der er beriget med lidt ekstra til både gården og gaden. Og jeg ELSKER at have en stor numse! Og selvom jeg selvfølgelig godt ved, at kvinder med store numser er klogest, kan min store numse altså også godt være liiidt irriterende nogle gange. Hvis du har en stor numse, kender du GARANTERET disse irriterende ting.

1. Du vælter ting

Du KAN nærmest ikke gå forbi et bord uden at rive halvdelen af bordets indhold på gulvet – også selvom du troede, at din numse ikke var i nærheden af bordkanten. Vupti, så fejer din store, dejlige numse alt på gulvet. Ups!

2. Ufrivillig fysisk kontakt

”Jeg smutter liiiige forbi her” er en meget normal sætning. I dit tilfælde betyder det dog, at du enten kommer i MEGET nær fysisk kontakt med personen, du skal smyge dig forbi – eller at du skubber ufrivilligt til personen. Det var jo bare, fordi du ikke skulle have noget i Netto alligevel, og lige ville slange dig forbi køen …

3. Tøjkrise

Trusser kryber op, hvor de ikke hører hjemme. Strømpebukser ruller den forkerte vej. Og der skal nærmest et MIRAKEL til, før du finder et par bukser, der sidder helt perfekt. Det er bare dit og din store numses lod i livet at have lidt sværere ved at finde tøj, der passer.

4. Slap that!

Det er, som om en stor numse bare indbyder til at blive klapset. Hvis det er fremmede, er det selvfølgelig ikke så fedt – det må man ikke. Men du tager det nok lidt mere med et gran salt, når dine veninder eller din kæreste ikke kan dy sig fra at stikke dig en kærlig, flad hånd på nummi, når du går forbi. De kan bare ikke lade være!

5. Det er vaaarmt

Store numser gemmer bare på lidt mere varme end små numser. Derfor sveder du måske liiige det mere mellem ballerne, end dine veninder med små numser gør. Måske hører der et par store lår til din store numse, og det kan også være lidt problematisk, i hvert fald om sommeren. Så kan du heldigvis følge disse gode råd til at slippe for mærker eller sår, når dine lår gnider mod hinanden. Men der er ikke så meget at gøre ved den plet af kondensvand, du efterlader på stole, når du rejser dig. Sådan er livet bare, som stornumset pige. 

Jeg elsker at have en stor numse, også selvom den kan være lidt irriterende. Og du skal selvfølgelig også huske at elske din numse, uanset størrelsen!

Læs også: 7 ting, du skal stoppe med at tænke om din numse