Jeg skal til gynækolog for første gang

Skøn

5 ting, du skal vide, inden du skal til gynækolog for første gang

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den august 14, 2018

Skal du til gynækolog for første gang? Så har du måske en masse tanker omkring, hvordan det er, og hvad der skal ske. Det er klart – sådan er det ofte, når man skal noget for første gang. Måske er du lidt skræmt over at skulle til gynækolog for første gang, men så håber vi, at vi kan hjælpe dig lidt på vej og berolige dig lidt.

Læs også: 4 fyre fortæller: Vores pinligste sexskader, der sendte os på skadestuen

1 Ja, der ER helt frit udsyn dernede

Du kommer simpelthen ikke uden om det. Du får ikke lov til at ligge med trusser på, hvor gynækologen liiiiige kan kigge ind i siden en gang imellem. Nope. Det er af med det hele forneden og så op på briksen med spredte ben. Det lyder meget farligt og intimt, men du skal bare blive ved med at tænke på, at det her er fuldt ud professionelt, og at lægen altså gør det her stykke arbejde på rigtig rigtig rigtig mange mennesker.

2 Du skal vælge en kvindelig gynækolog, hvis det gør dig mere rolig

Det er måske mere skræmmende for dig, at det er en mandelig læge, der skal udføre jobbet? Det er fuldt forståeligt. Sådan er vi faktisk rigtig mange, der har det. Og det er jo også klart, at vi tænker sådan. Det er så intimt og skrøbeligt et område dernede, som næsten ingen har adgang til. Derfor kan det godt virke skræmmende, at en fremmed mand pludselig skal have sine øjne plantet dernede. Du har fuld ret til selv at vælge, at det skal være en kvindelig gynækolog, der undersøger dig. Så tænk ikke så meget over det, bare gør det.

3 Det kan godt være ubehageligt

… og det kan også godt gøre ondt. Vi kan lige så godt være ærlige. Noget af det, der kan være ubehageligt, er for eksempel, at der skal fremmede fingre og ting ind i dig. Lægen bruger måske et redskab, der er riiiiigtig koldt, og det er altså ikke særlig rart. Det kan også godt gøre ondt, hvis redskaberne er store, eller hvis der skal tages nogle bestemte prøver. MEN. Med det sagt er det altså ikke sådan nogle smerter eller ubehag, der får dig til at ligge at skrige op. Det er mere bare følelsen af det, der sker dernede, der ikke er så rar.

4 Det er en rigtig god idé at slappe helt af dernede

Ja, det er måske svært, når du ligger og faktisk er lidt nervøs for hele situationen, og at du er bange for, at det gør ondt. Så er det første, der sker selvfølgelig, at du spænder. Desværre er det også det værste, du kan gøre. Når du spænder, bliver du også strammere dernede, og så bliver det sværere at få redskaber derind. Så træk vejret heeeelt ned i maven, når du lægger dig op på briksen, og fokuser så på dit åndedræt. Luk gerne øjnene, hvis det giver dig bedre mulighed for at slappe af. Det skal nok gå.

5 Det er slet ikke så skræmmende, som du måske tror

Det er måske ubehageligt, og det er måske rigtig underligt, at en fremmed skal røre ved dig dernede. Men that’s it. Der er jo ikke andet i det end det. Og så tager det heller ikke særlig lang tid. Så al den tid, du bruger på at tænke over, hvor skræmmende du tror, det er, tager endnu længere tid end selve undersøgelsen. Der er en første gang for alt, og når du skal til gynækolog for første gang, skal det nok gå. Det lover vi.