Findes der mange kvinder med strækmærker?

Skøn

5 ting, kvinder med strækmærker er SÅ trætte af at høre

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den oktober 10, 2018

Ja, det er helt normalt at have strækmærker. De fleste kvinder går faktisk rundt med dem. Derfor er det også utroligt, at kvinder med strækmærker skal lægge ører til mange mærkelige ting, der bliver sagt til dem. Har du mon hørt nedenstående ting før?

Læs også: 7 ting, du skal vide om dine strækmærker

1 “Hvad er det?”

Ej, come on! Det kan da ikke være rigtigt, at vedkommende aldrig har set strækmærker før i sit liv. Måske bare fordi han eller hun ikke selv har nogle. Æv. Så skal der en forklaring i gang om, hvad det er. Heldigvis kan man jo bare svare ‘Det er strækmærker’. Punktum!

2 “Hvorfor har du dem?”

Jo, nu skal du høre. Enten skal man ind i en eller anden rimelig personlig snak om, at man engang vejede 20 kilo mere end nu. Eller også skal man forklare vedkommende, at det faktisk er ret naturligt at få strækmærker, i takt med kroppen udvikler sig. Doh!

3 “Det er ærgerligt, at strækmærker ødelægger ens krop, hvad?”

Ej, ved du nu hvad … Hvis personen ved, at du har strækmærker, så er det bare en direkte OND kommentar. For så siger han eller hun jo faktisk, at din krop er ødelagt, og at det er grimt at have strækmærker. Tak for det. Hvis personen ikke ved, at du har strækmærker, er det nærmest en lige så ond kommentar. For helt seriøst – det ødelægger da på ingen måde ens krop! Jeg bliver helt arrig bare ved tanken om, at nogle kan finde på at sige sådan.

4 “Jeg troede kun, man fik strækmærker, hvis man har været gravid”

Nå så det gjorde du!? Der tog du så fejl. Nu ved du det, så nu må du gerne tie stille, tak.

5 “Er det ikke nederen at have?”

Jo tak, det var svært at forholde sig til i en stor del af livet, men nu er det ligesom blevet en del af en, så nej, det er det faktisk ikke. Det er jo kun onde mennesker, der spørger om sådan noget! Lær at lukke munden i nogle situationer.