6 sexede piercinger, du bør overveje at få

Læs om seks sexede piercinger

author
Annemarie Friis Persson

Har du også gået og leget med tanken om at få en piercing? Ikke bare en i øret – sådan en har du måske allerede, men en lidt mere “vovet” en af slagsen. Du har måske en veninde, der har prøvet det, og synes egentlig, at tanken om at skulle stikkes med en lang nål sådan nogle steder på kroppen er skræmmende, men også lidt fræk? Så synes jeg helt sikkert, at du bør overveje at få en af disse sexede piercinger. Klik videre, og tjek dem ud.

1 Tungepiercing

Vi kommer ikke uden om tungepiercingen. Den er en af de mest almindelige piercinger, folk får af seksuelle årsager. Og det ER da også en af de mest sexede piercinger. Piercingen er nemlig kendt for at være seksuelt stimulerende, både når du kysser med din partner, og når du går ned på personen. Den lille kugle øger sensitiviteten, når din tunge rammer din partners, samt når den rammer hans pik eller hendes vajayjay.

2 Nipplepiercing

Der er en grund til, at nipplepiercingen er så populær. Ikke nok med at den pynter på dit bryst, når du har en let top på, hvor man lige kan se omridset af den, så er den også seksuelt stimulerende. Når du bliver piercet i din nipple, bliver den nemlig mere følsom. Så hvis dine nipples i forvejen ikke er så følsomme, synes jeg helt sikkert, at du bør overveje at få denne piercing! Folk får den også af andre årsager end den seksuelle. Piercingen kan blandt andet hjælpe med at holde indadvendte nipples udadvendte. Der er altså ingen dårlige undskyldninger for ikke at lægge sig under nålen og få en nipplepiercing!

Læs også: 6 helbredende piercinger, du bør overveje at få

3 Intimpiercing

Du har helt sikkert hørt om den. Intimpiercingen. Den lyder måske skræmmende. Men sådan en piercing skulle være life-changing … har jeg hørt. Den skulle ændre din kropsfornemmelse fuldstændig og gøre dig meget mere følsom dernede. Ikke dårligt! Og så fortjener dit kæreste eje da også lidt bling bling.

4 Læbepiercing

Er læbepiercinger de nye nipplepiercinger? Du har måske allerede set selfiedronningen Kim Kardashian West med en af slagsen. En simpel ring på midten af underlæben, der kaldes labret. Hendes var godt nok fake, men det gjorde den ikke mindre fræk. Den ser ikke kun fræk UD, det er da også ret frækt at kunne lade din partner kysse dig blidt omkring sådan en sag. Ligesom alle andre piercinger gør denne piercing nemlig området omkring den mere følsomt. Du og din partner kan begge nyde godt af den, hvis du vælger en ring med kugle. Hvis ikke du er bange for nåle, synes jeg helt sikkert, at du skulle overveje at få den permanent, ellers så hold dig bare til KKW-versionen – så kan du også altid tage den ud, hvis du bliver træt af den, eller hun finder på noget nyt …

Læs også: Det her sted på kroppen skal du have en piercing ifølge dit stjernetegn

5 Navlepiercing

Vi skal tilbage til 90’erne. Navlepiercingens storhedstid. Selvom den har fået et andet ry, end den havde dengang, er og bliver den altså en klassiker! Og så inviterer denne piercing også til at vise din sexede mave frem. 

6 Smiley

En af de lidt mere anderledes, sexede piercinger, du bør overveje at få, er smileyen. Den er placeret i den streng, der sidder midt oppe under overlæben. Du kan vælge en simpel ring, en ring med kugler, eller du kan gå hele vejen med en flashy sten. Det ligger i navnet – du får lyst til at smile hele tiden med den her piercing. Og der er ikke noget mere sexet end et flot smil!

Du behøver altså ikke at være en bestemt type for at få en af disse sexede piercinger. Du kan stadig fremstå som den søde og uskyldige pige, du selvfølgelig er, med en lille overraskelse indenunder tøjet. Der er noget for enhver smag. Måske du overvejer en helt syvende?

Læs også: Bucket list: 30 ting, du og din veninde skal lave SAMMEN i løbet af året