6 ting, der ændrer sig ved din vagina med alderen

Har du tænkt over, hvordan din vaginas udseende mon ændrer sig over tid?

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Din vaginas udseende ændrer sig selvfølgelig over tid – ligesom resten af dig. Og det er der selvfølgelig intet galt med. Men er du i tvivl om, hvordan din vaginas udseende vil ændre sig? Så kan du blive klogere her. Vi har nemlig samlet seks ting, der kan ændre din vaginas udseende med alderen. Og husk nu, at forandring ikke nødvendigvis er en dårlig ting – det er bare noget andet.

Læs også: 10 piger afslører, hvad de hader ved deres vagina

1. Håret

Har du lagt mærke til, at din mor er begyndt at være lidt mere tyndhåret? Og måske har hun også fået gråt hår? Det er selvfølgelig en helt almindelig del af at blive ældre. Men vidste du, at din vaginas udseende faktisk kan ændre sig på samme måde, som din hårpragt på hovedet? Yes, den er god nok. I takt med, at du bliver ældre, kan dine kønshår nemlig blive både grå og finere.

2. Slankekur?

Har du helt styr på, hvad forskellen på din vulva og din vagina er? Hvis ikke, kan du blive klogere lige her. Og din vulva kan faktisk ændre sig betydeligt med alderen … Vulvaområdet kan nemlig blive en del tyndere – og ændrer måske også farve. Det betyder selvfølgelig ikke, at du pludselig går rundt med grønne kønslæber. Det handler selvfølgelig om små ændringer, som du sikkert er den ENESTE, der lægger mærke til.

3. Større

Der er ALT for mange piger og kvinder, der er bange for ikke at være stramme nok. Og det er noget pjat. Men faktum er, at din vagina godt kan ændre størrelse med alderen. Og det kommer altså primært, hvis du føder et barn. Men du skal altså tænke på, at din vagina er en stor muskel, så helt slap bliver du altså aldrig – ro på.

Læs også: 8 piger afslører de VÆRSTE kælenavne, fyre har givet deres vagina

4. Mindre

Din vagina kan faktisk også skrumpe med alderen. Så hvis din vaginas udseende pludselig ændrer sig, er det måske, fordi den simpelthen er blevet lidt mindre med alderen. Og det er altså helt naturligt.

5. Tørke

Der er faktisk ret mange kvinder, der har ondt under sex. Og det kan sagtens være, fordi de ikke er våde nok. Med alderen kan du opleve, at der bliver mere tørt forneden. Og så er det altså bare frem med glidecremen.

6. Risikozone

Din vulva bliver mere tyndhudet med alderen, og så er der altså større risiko for infektioner som kønssygdomme og blærebetændelse. Og her er der ikke andet for end at tage sine forbehold. Brug glidecreme og kondom, og husk, at du selvfølgelig skal passe godt på dig selv – og din vagina. Uanset alder.

Læs også: 4 tegn på, at du faktisk har en deprimeret vagina