7 ting, du skal stoppe med at tænke om din numse

mange kvinder tænker alt for meget over deres numser

author
Mathilde Brandborg

Kender du det der med, at du står i prøverummet i H&M og har optur, fordi der er hele fire spejle, du kan studere dig selv i? Men pludselig føler du dig max presset, fordi du får set på din booty – den ser sgu da lidt mærkelig ud, gør den ikke? Er det appelsinhud, der sidder der? GUD! Hvad vil andre tænke om din numse?

Hvad andre vil tænke om din numse, fylder meget i bevidstheden hos mange af os. Er den for stor, for lille, for flad, for blævret eller bare forkert? Der er primært syv ting, du skal STOPPE med at tænke om din numse. De kommer her.

Din numse har den forkerte størrelse

Hvis du har en lille numse, ville du ønske, at den var større. Hvis du har en stor numse, ville du ønske, at den var mindre. Det er som om, at vi altid gerne vil have, hvad alle andre har. Men du skal stoppe med at tænke sådan. Der er HELT sikkert nogle derude, der ville ønske, at de havde lige præcis din numse.

Du skal ændre på din numses udseende

Du skal ikke ændre noget som helst ved din numse. Jeg gentager: Du skal ikke ændre noget som helst ved din numse. Den gave, der sidder bag på dig, er helt fantastisk. Du har en unik nummi, own it, girl! INGEN andre har en numse præcis som din!

Du bør blege dit numsehul

Ingen numsehuller fortjener at blive udsat for blegning. Det er et meget hårdt produkt, som ikke bør komme i nærheden af din smukke bagdel. Glem alt, hvad du har set i porno – det er urealistisk! De der mennesker kan få lov til at lave deres egen klub for blegede numsehuller.

Du skal være flov over din appelsinhud på bagdelen

ALLE har appelsinhud. Det kan godt være, at det ikke ser sådan ud på Instagram, men Instagram lyver. Cirka 80-90 procent af kvinder har appelsinhud. Photoshop kan gøre rigtig meget. Luk din Instagram ned og tag dit sprødeste outfit på, for du er en badass bitch. Måske har du appelsinhud, strækmærker, ujævnheder og andet menneskeligt, men guess what, det har vi ALLESAMMEN.

LÆS OGSÅ: Det siger din numse om din personlighed

Du bør fjerne dine hår på og i numsen

Ja, der er mange derude, der går rundt og ligner små, hårløse nøgenrotter, men det er altså højst sandsynligt fordi, at de bruger time efter time på at fjerne hvert eneste lille dun på deres kroppe. Det er naturligt at have hår. Det er ikke et krav, at du skal ligne en glat kødpølse. Hvis du har lyst til at fjerne dit hår, så gør det, men gør det for din egen skyld!

Ingen fyre synes, at din numse er flot

HALLO, jeg kan LOVE dig for, at der helt sikkert er en masse fyre, der vil stå i kø for at lure lidt på din booty. I øvrigt så er din numse altså ikke bare en numse – du hører ligesom sammen med den. I kommer som en pakkeløsning, såååeh what’s not to like?

LÆS OGSÅ: Sådan får du en stærkere numse ved at ligge ned

Der er bestemte outfits du ikke kan have på, på grund af din numse

“Stop, det er numsepolitiet, vil du venligst iføre dig noget andet?” Arrghh, hva’? Hvis du tror, at mode handler om regler, så er der altså noget, du har misforstået. Det handler om at have det sjovt og ikke mindst godt! Det kan godt være, at der er nogle meget ulykkelige mennesker derude, som prøver at bilde dig noget andet ind, men dem skal du altså ikke lytte til. Hvis du har et outfit, du elsker, så tag det på! Det er dit liv og din røv!

Kilde: gurl.com