8 fejl, du begår, når du barberer dig under armene

Tips til når du barberer dig under armene

author
Rebeca Pons

Efter at have læst dette vil du bedre forstå, hvorfor du får knopper under armene, og hvorfor det er, som om du ikke kan få fjernet alle hårene, når du barberer dig under armene.

Læs også: 13 kvinder fortæller, hvorfor de ikke barberer sig

[banner]

Du bruger en elektrisk barbermaskine

De virker måske mere effektive, men de kan faktisk være årsag til, at du får indgroede hår. Skrabere er langt bedre, når du skal barbere dig under armene, da de også fjerner døde hudceller og egentlig fjerner dine hår mere effektivt.

Du bruger en skraber med kun ét blad

Det er klart, at hvis det er det eneste, du kan finde, så kan det godt fungere, men det er ikke smart at bruge dem fast. Det er langt bedre, hvis du investerer i en lidt dyrere skraber med flere blade. Så skal du nemlig ikke køre skraberen flere gange over det sensitive sted. Skrabere med flere blade holder også længere.

Du skraber for mange gange

Ifølge en undersøgelse har mange af os en tendens til at skrabe omkring ti gange per armhule, når man barberer sig under armene. Dette er alt alt alt for mange gange, og det vil gøre din hud irritabel, øm og tør i armhulerne. Prøv i stedet at være lidt mere opmærksom, når du barberer dig, så du rammer der, hvor der er hår. På den måde slipper du for at skrabe flere gange end nødvendigt.

Du bruger ikke en skarp skraber

Du ved sikkert godt, at du burde udskifte dine skrabere, når de er blevet sløve, men det kan være svært at vurdere, hvornår de helt præcis skal udskiftes. De kan være dyre, og derfor er det normalt, at du prøver at trække den så længe som muligt. Men det er kun sværere at fjerne hårene med en sløv skraber, og du har større risiko for at få infektioner. En lille huskeregel er at skifte den ud efter ti gange.

Du presser for hårdt

Selv hvis din skraber er helt ny og skarp, er det virkelig skidt, hvis du presser for hårdt, når du barberer dig under armene. Når du gør det, presser du nemlig bakterier ind i hårsækkene, som så resulterer i små bumser og knopper, og du kan endda begynde at bløde. Gør det stille og roligt, det fjerner hårene bedre.

Du barberer dig om morgenen

Det logiske, når du gerne vil have lækre armhuler, er, at du starter dagen med at barbere dig, så de kan være hårfri så længe som muligt i løbet af dagen. Men faktisk burde du barbere dig om aftenen i stedet. Din hud bliver nemlig supersensitiv, så det bedste er at give dine armhuler noget ro, inden du kommer deo under armene. Det gør nemlig dine armhuler irriterede, hvis du kommer noget på lige efter barbering.

Du barberer dig i starten af dit bad

Prøv at ændre lidt på din rutine, når du barberer dig. At barbere sig under armene burde være det allersidste, du gør i badet. Det varme vand blødgør hårene, og det er derfor nemmere at barbere sig. Det skal du da udnytte!

Du vasker dig ikke før, du barberer dig

Hvis du bare smører noget shaving gel under armene for så at barbere dig, risikerer du at gnide din deo og bakterier ind i porerne i din hud. Dette fører til bumser, irritation og indgroede hår – alle de ting, du ikke ønsker. I stedet skal du huske at vaske dig grundigt under armene, inden du begynder at fjerne hårene.