Myter om menstruation

Skøn

8 myter om menstruation

Sponseret

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den maj 4, 2018

Der findes utrolig mange myter om menstruation. Informationer om menstruation, der er fuldstændig misforståede. Men de otte myter kommer vi heldigvis til livs her, for dem skal du altså stoppe med at tro på.

Vi bløder allesammen ens

Lad os starte med at få det på det rene, at menstruation ikke bare er menstruation. Der er stor forskel på vores alles menstruationer. På samme måde som ingen af os er ens, når man kigger på alt andet, så er vores menstruationcyklus heller ikke den samme. Nogen bløder kraftigt, andre bløder ikke særlig meget. Nogen bløder i mange dage, og andres menstruation er ovre efter et par dage. Og der er ikke noget, der er mere rigtigt end det andet. Så du skal ikke føle dig forkert, hvis du bløder helt anderledes end din veninde. Der er også forskel på vores menstruationssmerter, hvilket også hænger sammen med vores blødninger. Så der er altså ikke noget, der er normalt, når vi kigger på menstruation. Det, der er normalt, er, at ingen af dem er ens.

Alle har brug for den samme størrelse bind

Her er vi faktisk lidt tilbage til, at vi ikke alle bløder ens. Derfor er der heller ikke noget, der hedder “størrelse normal”, for hvad er normalt? Vi er alle forskellige, og vi har dermed forskellige behov, når vi skal vælge det rigtige bind. Du og din veninde bruger for eksempel  ikkenødvendigvis den samme størrelse bind. Du kan selvfølgelig godt låne et bind af hende, hvis du pludselig har fået din menstruation, og hun har et bind i tasken, Men der er stor risiko for, at I bløder forskelligt og bruger forskellige trussestørrelser. Du kan derfor føle, at hendes bind ikke sidder særlig godt på dig, og hvis det føles sådan, skal du skifte bindet oftere, så du ikke risikerer at bløde igennem. Heldigvis har Always gjort det rigtig nemt for dig at finde det rigtige bind med denne My Fit-guide, så du finder den rigtige størrelse for dig.

Det er ulækkert at dyrke sex, når du har menstruation

Stop, stop, stop. Det er på ingen måde ulækkert. Så længe både du og din sexpartner har det helt fint med det, er der intet ulækkert ved at dyrke sex under menstruation. Faktisk kan du opleve, at du har endnu mere lyst til sex, når du har mens. Mange piger oplever, at når de bliver vilde i varmen og får en orgasme, så hjælper det på deres menstruationssmerter. Så faktisk er det rigtig godt for dig, hvis I lige dyrker noget lagengymnastik. Så hold jer endelig ikke tilbage, bare fordi du har menstruation.

Menstruationsbind føles som en ble

Der er lidt en skrøne, at det føles som en ble, når man har bind på. Det gør det måske for dem, der vælger den forkerte størrelse bind. Der er vi tilbage til det med, at vi ikke alle bruger samme størrelse. Så er det jo klart, at det ikke er en særlig rar oplevelse. Så længe du vælger det rigtige bind for dig ved hjælp af Always My Fit-guiden, hører ‘menstruationsbind føles som en ble’ stadig under en af de otte myter om menstruation.

Hvis din menstruation er udeblevet, er du helt sikkert gravid

At din menstruation er udeblevet er en af de mest almindelige symptomer på, at du er gravid. Men men men det BEHØVER altså ikke at være tilfældet. Der kan være flere andre årsager til, at din menstruation ikke er dukket op i denne måned. Hvis du har haft en periode, hvor du har været meget stresset, syg, eller hvis din vægt har ændret sig markant, eller du måske har spist meget anderledes end normalt, så kan det gå ind og påvirke din menstruationscyklus. Derudover er det ikke alles menstruation, der er regelmæssig. Hvis den tidligere altid har været regelmæssig, og du pludselig begynder at opleve jævnligt, at den udebliver, vil vi anbefale dig at tage et smut forbi lægen – bare lige for en sikkerheds skyld.

Du kan ikke klare de samme ting, når du har menstruation

Forkert, forkert, forkert. Du kan klare lige præcis dét, du vil! Også når du har menstruation. Det er noget af en myte, at du ikke kan klare de samme ting, som du normalt kan, bare fordi du har menstruation. Du kan gøre lige præcis det, du vil, så længe du har sørget for, at du føler dig godt tilpas med det rette menstruationsbind. Du kan gå i hvidt tøj – uden at være bange for at bløde igennem. Du kan træne og føle dig godt tilpas, mens du gør det. Du kan have det godt med dig selv, selvom du føler dig lidt oppustet. Der er altså ikke dét, du ikke kan klare, når du har mens. Overvej lige, hvor sej du er! Du kampbløder og alligevel kan du køre derudaf. You go, girl!

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du, at din menstruation begrænser dig i dagligdagen 

Du burde få din menstruation, når du er *indsæt selv alder*

Der findes ikke nogen ‘normal’ alder at få menstruation på. Det er derimod mere normalt, at du og dine veninder fik menstruation på vidt forskellige tidspunkter i jeres liv. Gennemsnittet får deres menstruation, når de er mellem ni og femten år. Men det afhænger altså af dine gener, og dermed fik du højst sandsynligt din menstruation, da du var nogenlunde samme alder som din mor. Men det afhænger altså også af din kropsbygning, og derfor får vi det alle på vidt forskellige tidspunkter i vores liv.

PMS er noget, du forestiller dig

Hvem er den tosse, der har bildt os ind, at vi ikke er berettiget til at have PMS op til og under vores menstruation? Det er altså noget fis. De humørsvingninger og cravings, du har, lige før din menstruation ankommer, er helt normale og helt okay. Det er altså ikke bare noget, du bilder dig ind og bruger som et ‘frikort’ til at opføre dig skørt og spise en hel masse chokolade. 20 til 50 procent af kvinder oplever at blive påvirket følelsesmæssigt op til fem dage, inden deres menstruation starter. Så det er altså mere end okay, hvis du har nogle lidt off days i forbindelse med din menstruation.

Har du lyst til at hjælpe os? Brug 3 minutter, og vær med i konkurrencen om en brunch for 2

Artiklen er sponseret af Always