De 5 mest almindelige typer vaginaer

Foto/ Shutterstock

author
Mathilde Brandborg

Tænk engang. Din allerbedste veninde, altså hende, der sidder mellem dine ben og passer på dig, har rent faktisk sin helt egen personlighedstype. Hun er naturligvis helt unik (ain’t no basic bitch, man!), men sandsynligheden for, at hun tilhører en af de fem mest almindelige typer vaginaer er relativ stor.

Og hvordan ved man så lige, hvad der er de mest almindelige typer vaginaer? Hvem er det, der ser så mange vaginaer, at de kan bedømme det? Det er naturligvis en bikinivokser! Jamie Leelo, der skriver for Elite Daily, har snakket med en bikinivokser ved navn Mel. Hun har beskrevet de fem mest almindelige typer vaginaer, som vi her vil referere til.

Barbien

Ydre kønslæber, der dækker de indre og hviler opad bækkenbenet. Det er lidt den hoo-haa, vi ser på en Barbiedukke, hvoraf navnet kommer.

Vi er vokset op med at se på sådan en vagina – og er måske derfor, vi har bildt os selv ind, at det er den rigtige. Men Mel siger, at det langt fra er den mest almindelige. Faktisk udtalte hun til Jamie fra Elite Daily, at det var et relativt sjældent syn.

Almindelige typer vaginaer

Læs også: Hvordan bør en vagina i virkeligheden se ud?

Gudindegardiner

Indre kønslæber, der er tydelige og stikker længere ud end de ydre kønslæber. Det kan se lidt ud som et draperet gardin.

Dette er den allermest typiske vagina. Den kommer selvfølgelig i variationer, men det er et helt almindeligt syn, at de indre kønslæber kigger lidt ud.

Almindelige typer vaginaer

Læs også: Så mange piger hader i virkeligheden deres vagina

Ydre ynde

Denne minder lidt om Barbieudgaven, men har lidt mere tyngde. Den ligger altså ikke så meget opad bækkenbenet, men hælder lidt mere nedad.

Kønslæberne kan i denne version enten være lidt ‘puffy’ eller mere tunge. Dette har ifølge Mel intet med alder eller vægt at gøre. Det varierer simpelthen bare fra kvinde til kvinde.

Almindelige typer vaginaer

Læs også: 4 grunde til, at din vagina gør ondt

Hesteskoen

De ydre kønslæber åbner let op for de indre, så de kan kigge frem, men mødes igen nedenunder.

Det ligner lidt en hestesko eller et omvendt U.

Almindelige typer vaginaer

Læs også: 6 ting, der får din vagina til at lugte

Tulipanen

De indre kønslæber kigger lidt frem under de ydre. Hvis du forestiller dig, hvordan en let udsprunget tulipan ser ud, når man vender den på hovedet, så har du det.

Foreskellen på tulipanen og gudindegardinerne er, at de indre kønslæber ikke kommer ligeså meget frem.

Almindelige typer vaginaer

Læs også: 6 mærkelige myter om din vagina, du måske tror på