Hvordan undgår man at få gule negle?

Skøn

Denne farve neglelak, gør dine negle gule

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den november 1, 2018

De fleste kender til det der med at have gule negle. Og mange har da også opdaget, at det ofte hænger sammen med, hvor meget neglelak man bruger. Eller i hvert fald hvor ofte … Men hvad med selve farven på lakken – hvilken betydning har den?

Læs også: Det kan du spise for at få flotte og stærke negle

De mørke farver er værst

Hvis du er typen, der eeeelsker en sart, lyserød neglelak, så er det faktisk ikke sikkert, at du har prøvet at få gule negle. Og da slet ikke, hvis du kun bruger neglelak en gang imellem.

Hvis din favorit derimod er den mørkeste røde farve på skalaen, og du går med neglelak hver eneste dag, så er dine negle højst sandsynligt gule. Hvis de er lakerede hver eneste dag, kan man naturligvis ikke se det. Kun når du tager den gamle lak af for at lægge en ny på. Og her vil du måske også opdage, at dine negle ikke er superstærke – lakken slider nemlig på neglen.

Sådan kan du forebygge gule negle

Hvis du gerne vil undgå de gule negle, kan du prøve at skære lidt ned på dit forbrug af neglelak. Men vi forstår godt, hvis det er svært. Neglelak er jo såååå fint!
Du kan også sørge for at spise nok med jern, som styrker neglene. Og så bør du naturligvis investere i en god underlak, som beskytter neglene mod den almindelige neglelak.

Når skaden ER sket

Hvis du glemte at forebygge, kan du godt komme den gule farve til livs alligevel. Men kun hvis neglen ikke er noget nær gennemfarvet. Faktisk kan du “slibe” farven af. Find en tandpasta, der både kan bruges til at slibe og blege. Og brug den så på dine negle i stedet. Men sørg for at gøre det heeelt forsigtigt, så du ikke ødelægger dem.

Læs også: Derfor er det GODT, hvis I lægger jer til at sove, når I er uvenner