c-vitamin er den nye trend i hudplejeindustrien.

Skøn

Derfor er C-vitamin det nye i din hudpleje

Søs Lytjohan

Af Søs Lytjohan Skrevet den august 9, 2017

C-vitaminer er godt, når du gerne vil styrke dit immunforsvar. Nu kan du også finde det i mange hudplejeprodukter. Vil du blive klogere på, hvad C-vitamin kan gøre for din hud, så læs med.

Der er særligt tre ting, C-vitamin i din hudpleje kan arbejde med. Men husk, at når du arbejder med C-vitamin, så kan det gøre din hud lysfølsom. Derfor skal du altid undgå solens stråler, når du bruger skønhedsprodukter med vitaminet. Om sommeren hedder det faktor 50 og hat, og om vinteren kan du nøjes med faktor 20, med mindre du er på skiferie.

Giver glød til huden

Hvis du synes, at din hud er lidt trist at se på, sådan lidt tør og kedelig, så skal du starte med at eksfoliere den, så du fjerner de døde hudceller. Du kan lave dit eget produkt med kaffegrums og kokosolie og massere det rundt i ansigtet i et par minutter og skylle det af bagefter. Ellers sidder de døde hudceller bare i små flager på overfladen af din hud.

Så er det nu, din hudpleje kommer ind i billedet. Brug produktet som anvist, og husk, at C-vitamin også er eksfolierende, så det er ikke sikkert, at du skal fortsætte med at eksfoliere din hud et par gange om ugen.

Modarbejder pigmentpletter og ar fra bumser

Små ar fra bumser kan være vildt irriterende, og det kan de pigmentpletter, der kommer på grund af solen også være. Om du vil bekæmpe det ene eller det andet, så er C-vitamin dine gode ven. C-vitamin går nemlig ind og lysner de mørkere pletter i huden. Og bare rolig, det er ikke, fordi du mister dine fregner, hvis du har sådan nogle.

Udskyder rynker

Vi synes, at rynker er en naturlig ting, og de kommer før eller siden. De er jo med til at vise, at vi har levet. Men vil du gerne udskyde deres ankomst, så kan du bruge hudpleje med C-vitamin i. C-vitamin indeholder antioxidanter, der beskytter mod forurening og UV-stråler. Faktisk er det også de to ting, der er den hyppigste årsag til pigmentforandringer.

 

Kilde: Purewow

Mere om