Er det farligt at have knopper på penis?


Derfor har han ofte hvide knopper på sin penis

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den januar 8, 2019

Der er flere ting, der nemt kan få hans penis til at lugte. Men hvide knopper på penis er altså IKKE en af dem. Og faktisk skal hverken du eller han være bekymrede for de små knopper. Se bare, hvad med Men’s Health skriver.

Hvide knopper på penis

Hvis du har lagt mærke til små, hvide knopper på en fyrs penis, så er der ikke nødvendigvis grund til at være nervøs. Det KAN naturligvis sagtens være alvorligt. Det er ikke altid til at vide. Men måske er det altså bare hvide knopper på penis – som faktisk er heeelt normale. På latin hedder knopperne hirsuties coronae glandis, men det ER altså bare små, hvide knopper, som er ubetydelige. Knopperne opstår lige der, hvor hovedet af penissen rammer skaftet. Og selvom det KAN se smertefuldt ud, så er det slet ikke tilfældet.

Hvem får hvide knopper på penis?

I følge en undersøgelse tyder noget på, at det primært er unge fyre, der får de hvide knopper på penis. Det viser sig nemlig, at cirka 38 procent af alle fyre under 25 år oplever at få de hvide knopper på penis. Derudover skal det nævnes, at det primært er fyre, der IKKE er omskårede, der får knopperne. I samme undersøgelse viste det sig nemlig, at hele 42 procent af de mænd, der havde knopperne, ikke var omskårede. Og derimod var det kun 27 procent af de mænd, der rent faktisk var, som havde knopperne.

Læs også: 8 kælenavne, der er geniale til en penis

Hvordan ser knopperne ud?

Det viser sig, at mange fyre faktisk tror, at de hvide knopper på penis er et tegn på sygdom – at det for eksempel er vorter. Men knopperne ligner slet ikke vorter – hvis man kigger ekstra godt efter. Knopperne er kun en millimeter brede, og så ser de ikke tørre ud, som vorter ofte gør. Du kan se et supernærbillede af, hvordan knopperne KAN se ud her.

Hvis du eller en fyr er det mindste i tvivl, er det altså bare om at komme af sted til lægen med det samme. For man kan naturligvis ALDRIG være helt sikker på, at knopperne ikke er tegn på sygdom.

Læs også: SÅ lang er en penis i gennemsnit