Hvad skal du gøre mod forstoppelse?

Skøn

Derfor skal du massere dig på mellemkødet

Søs Lytjohan

Af Søs Lytjohan Skrevet den september 15, 2016

Forstoppelse er megairriterende af mange grunde. Altså ikke kun den forstoppelse, hvor du slet ikke kan lave nummer to på toilettet, men også den forstoppelse, hvor du bruger hundrede år på tønden, og så gør det ovenikøbet ondt, når det endelig lykkes. Måske får du små sprækker deromme? AV!

Den irriterende forstoppelse giver ikke kun hård mave, men kan også give dig uren hud. Gisp, det gider vi da slet ikke have. Fem minutter ekstra på toilettet kan vi godt bruge, men vi gider virkelig ikke at få uren hud, fordi vi ikke kan lave nummer to. Det er dobbelt op på nederen så. Heldigvis er der noget, du kan gøre, hvis du har tendens til hård afføring.

Læs også: Hvorfor skider man egentlig? Derfor er det helt naturligt

Dét skal du gøre

For at blødgøre din afføring skal du ikke som det første løbe en tur på apoteket for at købe afføringsmiddel. Prøv i stedet at massere dit mellemkød. “Øhm, hvorfor?”, tænker du måske. Svaret får du i en undersøgelse udført af Journal of General Internal Medicine.

100 personer blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fik det sædvanlige mod forstoppelse, mens den anden gruppe lærte, hvordan de skulle massere deres mellemkød på den helt rigtige måde hver dag.

Efter en måned var tarmfunktionen meget bedre hos gruppen, der havde masseret deres mellemkød. Deres afføring var blevet blødere og nemmere at bryde op i forhold til gruppen, der havde brugt de almindelige metoder, som for eksempel at spise flere fibre og dyrke mere motion.

Så, øhm, var det noget med at prøve en massage i stedet?