Piger dufter bedst på DETTE tidspunkt ifølge fyre

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Vi kan alle sammen gå og lugte lidt – men det er aldrig fedt, vel? Især ikke, hvis du er ude efter en bestemt fyr. Der er heldigvis forskellige ting du kan gøre, hvis du er typen, der sveder meget. Og hvis din vagina lugter, kan det skyldes disse 6 ting, som du også kan gøre noget ved. Men det meste af tiden dufter du forhåbentligt godt. Men ved du, hvornår fyre faktisk synes, at du dufter godt? Det er på et HELT bestemt tidspunkt. Det skriver Live Science.

Læs også: HER er den ALLERværste lugt, der kan komme fra hans penis

Hvornår dufter du godt?

Jan Havlieek er antropolog på Charles Universitetet i Prag. Han satte sig for at undersøge, hvornår fyre synes, at piger dufter godt. Derfor fik han en række piger til at placere vatrondeller i deres armhuler i 24 timer i træk. Pigerne måtte ikke bruge hverken deodorant eller parfume. Og de måtte heller ikke spise stærk eller lugtende mad, ryge, drikke alkohol eller tage prævention med hormoner i, som eksempelvis p-piller.

Forsøget blev gentaget tre gange på en måned: I begyndelsen af pigernes menstruation, mellem menstruation og ægløsning, og under ægløsning. For ja, din duft har altså noget at gøre med din menstruationscyklus.

Vatrondellerne blev indsamlet, hvor 42 fyre så skulle … Ja, dufte til dem. Fyrene skulle så inddele rondellerne efter, hvor attraktivt og intenst de duftede. Og der var altså en klar “vinder” iblandt vatrondellerne. Og det viste, at piger dufter rigtig godt på et helt bestemt tidspunkt i cyklussen.

Tidspunktet, hvor vi piger dufter godt, er åbenbart fra vores første dag med menstruation, og frem til ægløsningen.

Læs også: 5 sexstillinger, der er perfekte til, når du har menstruation

Sådan hænger din cyklus sammen

Er du liiidt i tvivl om, hvornår den der ægløsning egentlig falder? Så er du ikke alene. Men nu bliver du måske lidt klogere.

Den typiske menstruationscyklus varer i 28 dage. Din cyklus er inddelt i tre faser:

  • Første menstruationsdag, hvor blodet kommer fra dit underliv. Det er denne dag, som er dag nummer et i din cyklus.
  • Den follikulære fase er der, hvor din krop forbereder sig på ægløsning. Denne fase ligger fra dag et til omkring dag 12.
  • Tredje fase er selve ægløsningen, som tit falder på dag 12 i din cyklus – altså 12 dage efter din første dag med menstruation.

Og sådan fungerer dit underliv. Og ifølge denne undersøgelse synes fyre altså, at du dufter godt, når du er i perioden fra din første menstruationsdag og frem til dag 12.

Har du planlagt en date i den nærmeste fremtid? Så tyder videnskaben altså på, at du skal planlægge din date, så den ligger i starten af din cyklus.

Læs også: Sådan undgår du at blive oppustet under menstruation