HER er den ALLERværste lugt, der kan komme fra hans penis

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Det er aldrig rart, når vores kroppe pludselig udskiller nogle funky lugte. Du ved nok allerede godt, at der er ret mange ting, der kan få din vagina til at lugte. Og vi kan vist godt alle sammen blive enige om, at det IKKE er rart, når man møder en fyr, og hans penis så lugter. Men ligesom med din vagina kan der være forskellige grunde til, at hans penis lugter. Der er nu altså særligt én ting, der gør, at hans penis lugter rigtig fælt.

Læs også: 5 lugte fra din vajayjay, der afslører noget om dig

Derfor lugter hans penis

Det er ikke lækkert, og det er ikke kønt, men det er heldigvis ikke farligt. Grunden til, at hans penis lugter, er højst sandsynligt smegma – også kaldet nakkeost. Ja, undskyld – det er ikke verdens lækreste ord. Men altså, det bliver det jo kaldt.

Ifølge Sundhedslex er nakkeost det “snask”, der sætter sig på penishovedet under forhuden på fyre. Og grunden til, at det bliver kaldt for nakkeost, er altså, at det har en oste-agtig konsistent. Så det er altså synder nummer et, når det kommer til funky lugte fra hans penis.

Nakkeost er nemlig en blanding af overskydende talg, døde hudceller og rester fra urin og sæd. Og hvis den her blanding hober sig op under forhuden, kan det være medvirkende til, at hans penis får en heftig odeur. Derfor er det godt at sørge for at fjerne nakkeost, så snart det dukker op.

Sådan fjerner du det bedst

Nakkeost kan nemt fjernes med varmt vand. Det vigtigste er, at fyren sørger for at trække forhuden helt tilbage og skylle grundigt. Der kan nemlig hurtigt sætte sig alle mulige rester i forhuden, og det giver altså nakkeost, som hurtigt kommer til at lugte. Fyren kan selvfølgelig også bruge intimsæbe, hvis han lugter særligt stærkt mellem benene. Men hans penis har ikke godt af sæbe, hvis den ikke er vant til det. Så varmt vand skulle altså gerne kunne gøre det.

Hvis din kærestes penis lugter, kan det være svært at få sagt – for du vil selvfølgelig ikke gøre ham ked af det. Men husk, at hvis det var den anden vej, ville du nok helst vide det. Så prøv at sige det på en pæn måde. Det vil I begge blive glade for i det lange løb.

Læs også: DENNE type penis giver de bedste orgasmer