Bruge æbleeddike som shampoo

Skøn

Har du overvejet at bruge æbleeddike i dit hår? Dette kan blive resultatet

Søs Lytjohan

Af Søs Lytjohan Skrevet den februar 17, 2017

Det bedste ville være, hvis du vaskede dit hår et par gange om ugen. For hvis du vasker det næsten hver dag, så er det ikke godt for dit hår, og du kan ødelægge det. Faktisk kan det ødelægge dit hår, hvis du laver de her fire fejl, når du vasker det. Men har du overvejet, at skifte din shampoo ud med æbleeddike? Ja, du læste rigtig, æbleeddike. Faktisk kan du bruge æbleeddike til mange gode ting, selvom du måske ikke lige tror det. Der er nemlig nogle ret nice ting, der måske kan ske med dit hår, hvis du skifter til æbleeddike. Kan du finde på at prøve det?

Dette kan æbleeddike måske gøre ved dit hår

Kan give mere shine

Der er lige præcis nok syre i æbleeddike til at fjerne kalk fra vandet og rester fra stylingprodukter, der gør dit hår mat. Men heldigvis ikke så meget, at det udtørrer dit hår. Det er sgu da ret smart er det ikke?

Kan hjælpe på de små hvide flager

Bland tre spiseskefulde æbleeddike med halvanden deciliter vand i en beholder med sprayfunktion. I badet sprayer du blandingen i din hovedbund og dit hår, masserer din hovedbund godt og lader det sidde et par minutter, inden du skyller det ud igen. Og så styler du det bare, som du plejer bagefter – det er da ret let. Eddiken indeholder en naturlig syre og er antibakteriel, derfor burde det hjælpe dig. Har du skæl, som er lidt tykke gule flager, skal du forbi lægen og have hjælp, hvis tricket her ikke virker.

Kan føles blødere

Fordi surhedsgraden i eddiken er med til at fylde små huller i dit hår, vil det føles blødere. Hvis det virker, så er det da et af de bedste trick til at få superblødt hår.

Hvis du synes det hele lugter lidt…

Så prøv at tilføje lidt lavendelolie til blandingen. Men eddikelugten burde nu forsvinde, når du skyller det ud og styler dit hår.

 

Kilde: Purewow

Mere om