Indadvendte nipples

Skøn

Hvad betyder det, hvis du har indadvendte nipples?

Annemarie Friis Persson

Af Annemarie Friis Persson Skrevet den januar 14, 2019

Der findes syv forskellige slags nipples. Én af dem er de indadvendte. Du er måske ikke selv ejer af sådan et par, men de findes, og de er MINDST lige så rigtige og almindelige som alle de andre slags, der findes. Men har du nogensinde undret dig over, hvad det mon betyder at have indadvendte nipples? Så får du heldigvis svaret lige her.

Læs også: Det siger dine bryster om dig

Er det farligt at have indadvendte nipples?

Det ligger i ordet – nipples, der vender indad mod brystet i stedet for at vende udad, som man oftest ser i film for eksempel. Men livet er ikke en film, selvom det kunne være meget rart nogle gange, to be honest. Og der findes altså mange forskellige slags nipples. Du har måske endda en helt syvende af slagsen? Der er ikke nogle nipples, der er mere rigtige end andre. Og det er også helt normalt, hvis din ene nipple er indadvendt og din anden udadvendt. Der er mange flere kvinder, der har indadvendte nipples, end du måske går og tror. Har du indadvendte nipples, har din mor det højest sandsynligt også. Det er nemlig arveligt og skyldes manglende muskler omkring dem. Det er altså ikke farligt! Medmindre de pludselig begynder at vende indad – så er det en god idé lige at give din læge et kald. At de lige pludselig ændrer retning kan nemlig være et tegn på brystkræft.

Bliver du også mere udadvendt, når du har fået et glas vin eller tre indenbords? Det samme gælder for dine nipples. Hvis du har indadvendte nipples, vil du måske opleve, at de midlertidigt bliver udadvendte, når de bliver stimuleret (ligesom du gør, når du drikker vin) eller fryser. Men det er også helt normalt, at de forbliver indadvendte.

Free the nipple

Hvis du er den heldige ejer af et par indadvendte nipples, skal du slet ikke være bekymret. Tværtimod. Der er nemlig mange fordele ved sådan et par. Du kan for eksempel gå braless, helt uden at folk lægger mærke til det.

Fyrene lægger sikkert ikke engang mærke til, hvilken slags nipples du er udstyret med. Og hvis de gør, kan du være helt sikker på, at de, hvis ikke de er ligeglade, i hvert fald synes, at du er dejlig uanset nippletype. For dem er bryster nemlig bryster. Men hvis du stadig er bekymret over dine indadvendte nipples efter min lille preach her, kan du altid få en nipplepiercing, hvis du har mod på det. Den kan holde din nipple udadvendt, og så er den da også ret fræk!

Læs også: Det her sted på kroppen skal du have en piercing ifølge dit stjernetegn