Hvordan kan man ændre smagen på sæd?

Skøn

Kan ananas virkelig ændre smagen på sæd?

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den oktober 15, 2018

Du kan lige så godt indrømme det! Det er helt sikkert ikke første gang, du overvejer, om det virkelig kan passe, at ananas kan ændre smagen på sæd. Og den er altså god nok. Man KAN faktisk godt ændre smagen. Og det er vist ret heldigt. For lad os da bare lige blive enige om, at sæd hverken smager som lækre romkugler, slik eller chokoladeis. Og et hvilket som helst alternativ til smagen vil nok ikke gøre noget.

Egentlig handler det hele bare om, hvordan pH-værdien i sæden er. PH-værdien i sæd er ofte højere end syv, og det gør, at den typisk er lidt bitter. Og selvom det passer godt sammen med miljøet i skeden, hvor det hele er lidt surt, så kunne det nogle gange være sjovere, hvis sæd smagte liiiidt bedre – og altså ikke bittert.

Læs også: Kan man virkelig tabe håret ved at onanere?

Han skal drikke mere

I første omgang handler det om, at han skal producere mere sæd. I hvert fald skal det helst blive lidt mere flydende. Hvis mængden er større og konsistensen mere flydende, er den bitre smag heller ikke nær så koncentreret. Han kan altså gøre meget ved blot at drikke mere. Men det nytter ikke noget, at det er kaffe, han drikker. For det er jo i sig selv også bittert.

Så kan man ændre smagen på sæd?

Ja, det kan man! Delvist. Så rygterne er ikke helt forkerte … Og selvom der ikke umiddelbart findes nogle studier, der endegyldigt slår det fast, så er der altså en del, der tyder på, at jo mere sukkeragtig mad og drikke en mand indtager, jo mere påvirker det smagen af hans sæd. På den positive måde. I hvert fald bliver smagen meget mindre bitter – og mere sød.

Der er masser af ting, man kan gøre for at ændre smagen på hans sæd. Men ananas er virkelig godt. Det er så tilpas surt, at det kan ændre pH-værdien og smagen fuldstændig. Det samme gælder faktisk for citroner og tranebær.
Hvis han ikke er vild med nogle af de frugter, så kan han sagtens vælge nogle andre i stedet. For egentlig handler det bare om, at han skal have masser af både fruktose og glukose, som der er i frugt. Og altså i høj grad i ananas.

Kilde: Men’sHealth