Kan kosttilskud give dig flottere hud?

Kosttilskud giver flottere hud, hvis du tager de rigtige.

author
Søs Lytjohan

Mange piger bruger pudder og foundation for at skjule noget i deres ansigt. Og selvom vi synes, at du skal være glad for den, du er, så ved vi stadig godt, at det er pisseirriterende, når bumser popper frem. I perioder mere end andre. Hudplejen har du styr på, men det er, som om der mangler lidt. Du er ikke helt tilfreds, og du har hørt en lille fugl synge om, at kosttilskud give flottere hud. Passer det?

Din hud sladrer

Din hud er en værre lille sladretaske, og den fortæller alle du kommer forbi, hvordan du har det. Får du ikke vand nok, er du stresset, får du for lidt søvn, spiser du ikke nærende mad. Din krop siger det hele højt og tydeligt. For hele din krop er et kæmpe organ, så det der med, at det er mere end rigeligt at pleje din hud udenpå, passer ikke helt – fordi den også siger, hvordan du har det indeni.

Hvad skal du så spise af tilskud

Det er jo ikke, fordi du bare kan spise usundt og så bare tage kosttilskud og vupti, så har du en lækker hud. Du skal også skære ned på de usunde sager, men det kan stadig være en god idé at give din hud ekstra næring ved at få de rette tilskud.

Der er flere forskellige olier, der bliver anbefalet til din hud. Du kan for eksempel bruge denne Hørfrø- og kæmpenatlysolie fra Urtekram, som er fuld af omega-3-fedtsyre, der giver din hud sund fedt indefra, så den er perfekt, hvis din hud er tør. Og jep, den skal du sluge, så du kan bare tage den i din smoothie eller juice. Den har ikke godt af at blive opvarmet, så lad være med at stege dit kød i den. Og opbevar den desuden i køleskabet.

Hørfrø og kæmpenatlysolie

Hørfrø og kæmpenatlysolie, Urtekram, 99 kr. Køb den her.

Er du ikke så meget til det der olie og synes, det er lidt noia at sluge – det minder lidt for meget om levertran i dit hovedet. Du døjer egentlig ikke rigtig med tør hud, men vil hellere beskytte din hud, så du udskyder unødvendige rynker og stadig ligner en på 25 år, når du en gang bliver 35. Masser af antioxidanter og super greens, som hvedegræs og byggræs, er med til at holde din hud ung og lækker. Faktisk er det godt at begynde at tage dem om foråret, fordi de forbereder din hud på sommerens sol. De hjælper med at styrke din huds eget UV-filter, kan man sige.

GreenPeople

Age Defy+ Green Beauty, Green People, 349 kr. Køb den her.