Neglelak på spray

Skøn

Neglelak på spray: den hurtigste manicure i verden

Mathilde Brandborg

Af Mathilde Brandborg Skrevet den marts 6, 2018

Nu kan du få neglelak på spray. Jeg undrer mig faktisk over, at det ikke er mere udbredt, for det er VIRKELIG nice. Altså, neglelak er i sig selv nice, men det er også lidt besværligt. Det skal du ikke bekymre dig om, når du bruger en neglelak på spray.

Når du sprayer din neglelak på, behøver du ikke at bekymre dig om striber eller ujævne områder. Med neglelak på spray får du nemlig en perfekt påførsel.

Ligesom med alt andet maling, får du klart det flotteste resultat, når du benytter en spraymaling. Du skal være opmærksom på, at du skal have et underlag under dine hænder, når du bruger en sprayneglelak. Den sviner nemlig en del mere end en almindelig neglelak. Desuden rammer du med sikkerhed huden rundt om fingrene. MEN…

…Selvom dine fingespidser bliver helt farvelagte, så fortvivl ikke. Sprayen kan nemlig ikke binde på huden, hvilket gør, at den vaskes væk efter få håndvaske. Du kan bruge en neglebørste til at få det af, men så skal du være sikker på, at lakken er helt tør.

Nailart på den lette måde

Med en neglelak på spray, bliver det en del lettere at være kreativ. Du kan bruge forskellige stenciler, hvis du vil have lidt mere lir på dine negle. På den måde kan du også kombinere farver og mønstre. Inden du påfører din neglelak på spray, skal du huske at bruge en base coat. Det er generelt en god idé, når du bruger en hvilken som helst neglelak. Det binder den bedre fast til neglen.

Før du vasker hænder…

Når du har taget din sprayneglelak på, skal resterne der sidder på dine fingre vaskes af. Inden du gør det, bør du dog bruge en top coat, så lakken bliver siddende på neglene. Når den er tør, kan du vaske dine hænder og slippe af med resterne, der sidder på huden.

Hvis du i øvrigt er træt af, at dine negle knækker og revner, og dermed ikke egner sig godt til en neglelak, kan du læse med her og få råd til, hvordan du får stærkere negle.

Du kan købe Nails INCs neglelak på spray her. Artiklen er ikke sponseret, vi synes bare, det er skidesmart!

Billede fra: nailsinc.com