SÅ mange piger tørrer sig HELT FORKERT, når de har været på toilettet

Foto/ Shutterstock

author
Anja Bruneskjold

Der er sikkert flere forskellige kropsdele, du behandler heeelt forkert ude på badeværelset. Og ja – det gælder altså også din vagina. For hvordan skal man egentlig tørre sig, når man har været på toilettet? Mange piger gør det helt forkert, viser en undersøgelse.

Måske er du en af dem, der allerede begår fatale fejl, når du har været på toilettet. Men er du også en af dem, der tørrer dig forkert bagefter? Hvis du er, er du faktisk laaangt fra alene.

I en undersøgelse fra Storbritannien viser det sig nemlig, at lidt mere end 30 procent af alle kvinder faktisk ikke er helt med på, hvordan de skal tørre sig, når de har været på toilettet. De gør det i hver fald forkert.
Men hvad betyder det egentlig helt præcist? Det betyder, at en tredjedel af alle kvinder faktisk tørrer sig den forkerte vej, når de har været på toilettet. Altså, fra røven og frem til vagina. Du kan måske allerede nu regne ud, hvorfor netop den vej er forkert. For ja, du kan simpelthen risikere at overføre bakterier fra røven op i dit urinrør. Og det kan altså give nogle ret væmmelige infektioner.

Læs også: Sådan skal du i VIRKELIGHEDEN vaske dig i røven

Symptomer på bakterier i urinrøret

Der er flere ting, der kan indikere, at du har fået lortebakterier op i urinrøret. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, hvis du er uheldig at få dig en omgangblærebetændelse. Du kan heldigvis ret nemt slippe af med den igen, men det er altså virkelig irriterende og smertefuldt – særligt, når du tisser.

Du kan også opleve, at dit tis lugter og har en tykkere konsistens end normalt. Og faktisk oplever nogle også, at de har blod i urinen. Derudover er det heller ikke ualmindeligt, hvis du får smerter i den nederste del af maven, hvis du har infektion i urinrøret.

SÅ! Hvis du er i tvivl, om du render rundt med en infektion dernede, så skynd dig at ringe til din læge. Og ellers så sørg for at tørre dig rigtigt, når du har været på toilettet: bagud – fra vagina og om til røven.

Læs også: Hver 10. lider faktisk af denne ukendte sygdom